De Forenede Bryggerier 1891-1916

Forfatter: Karl Meyer

År: 1916

Forlag: L. Levison Junr.

Sted: København

Sider: 230

UDK: 061.5(489) for

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
30 DE FORENEDE BRYGGERIER lig og langsom Arbejdsgang indenfor den af Repræsentanter, Administratorer og Direktion bestaaende Forretningsledelse, af- løstes af en ny Konvention, der tillod en hurtigere Forretnings- gang. Hvor tungt det indviklede Bestyrelsesmaskineri maa have virket ses f. Eks. af, at, da et Bud ved Bryghuset i 1844 er død, maa der sammenkaldes en Generalforsamling for i Over- ensstemmelse med Konventionens § 2 at vælge et nyt. Vedkom- mendes Løn havde været 3 Rigsdaler 32 Skilling om Ugen samt 80 Rigsdaler aarlig i Huslejegodtgørelse. Generalforsamlinger ind- varsledes altid paa den Maade, at Meddelelse derom blev bragt rundt til hver Interessent, som personlig skulde give den sin Paategning. Yderligere Forandringer i Konventionen vedtoges i 1876 og 1886. I 1865 foretoges store Ombygninger, idet nogle gamle Træ- konstruktioner erstattedes med Jærnsøjler, Køllerne ombyggedes, og der blev indlagt Dampkraft. 1874 opsattes et nyt Mæskekar, og baade dette og det gamle blev forsynet med Mæskemaskiner og Pumper, medens man hidtil havde mæsket med Haandkraft og baaret Urten bort i Spande. 1876 udvidedes Dampanlæget, og 1880 foretoges større Om- og Tilbygninger. Allerede i 1838 havde Kongens Bryghus indforskrevet en Brygmester fra Bayern, som skulde brygge Bayersk 01, men dels har han næppe været særlig dygtig, hvad en Del Humbug ved hans første Brygning tyder paa, dels havde man ikke sør- get for det fornødne Lagerrum, og man maatte derfor opgive dette første Forsøg paa her i Landet at fremstille undergæret 01. Da Bryghuset i 1879 igen vilde gaa i Gang med denne Fa- brikation, fik det ikke Tilladelse til at foretage de nødvendige Tilbygninger, og først i 1883 begyndte man paa Bayerskølbryg- ningen. Produktionen af undergæret 01 var dog kun ringe, og da Konkurrencen efterhaanden antog ret uhyggelige Former samtidig med, at der truedes med Indførelsen af en Ølskat, be- stemte man sig i Foraaret 1890 til at ophøre hermed. En med- virkende Grund hertil var ogsaa, at Produktionen af Hvidtøl og Maltekstrakt (som var begyndt i 1873) var i stadig Stigning,