Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

HO med Hensyn til sit Bestik, søgte at orientere sig ved at iagt- tage Asvigningen. so De daglige Forandringer i Asvigningen bleve iagttagne as Hellibrand og Pater Tachard i Sou»o i Siam, men kun som en sikker Kjendsgjerning; derimod bleve de udforligt og næsten fuldkommen tilfredsstillende iagttagne af Graham 1722. Celsius var den Forste, som benyttede dem til forud aftalte samtidige Maalinger paa to Steder, som vare i lang Afstand fra hinanden.51 Med Hensyn til selve Magnetnaalens Afvigning ville vi forst betragte dens Forandringer om Dagen og Natten, Aarstiderne oz dens aarlige Middelværdi, dernæst den Ind- flydelse, som de overordentlige og dog periodiffe Forstyrrelser, oz Stedernes Beliggenhed nordlig og sydlig for Len magne- tiffe Wqvator udove paa disse Forandringer, og endelig de lineære Forhold, hvori de Punkter paa Jordens Overflade staae til hinanden, som have samme eller flet ingen Afvig- ning. Disse lineære Forhold ere vel de vigtigste paa Grund af den umiddelbare praktiske Anvendelse af de vundne Resul- tater paa Bestikket og hele Sovæsenet; men alle Magnetis- mens kosmiske Phænomener, hvoriblandt de overordentlige, i saa stor Afstand ofte samtidigt virkende, Forstyrrelser (de mag- netifte Uve ir) hore til de meest hemmelighedsfulde, hænge alle saa inderlig sammen med hinanden, at man ikke maa ringeagte noget af dem, naar man esterhacuiden vil udar- beide en fuldstændig mathematisk Theorie af Jord- magnetismen. Paa hele den nordlige magnetiske Halvkugle, paa de mellemste Bredegrader, idet man tænker sig Jord- kloden deelt ved den magnetiske Wqvator, vil Magnetnaalens Nordende, den Ende, som peger mod Nordpolen, i sin Ret- ning staae denne Pol nærmest, der hvor Asvigningen er vest-