Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
nok endnu længer fra den magnetiske Wqvator, hvor Hel-
dingen er — 53 °, og som aldrig seer Solen i Zenich. 66
Vi have allerede seraarige daglige Iagttagelser fra Cap, som
ere offentliggjorte, ifølge hvilke, næsten ganste ligesom paa
St. Helena, Naalen fra Mai til September vandrer fra sin
yderste ostlige Stilling (19 Vs11) mod Vest til 231/3h, deri-
mod fra October til Marts mod Ost fra 201/3h til 11/3h og
2h. Ved Opdagelsen af disse saa vel bekræftede, men dog
med Hensyn til deres Aarsag i saa dybt Merke indhyllede
Erfaringer, har det »særdeleshed viist sig, hvor vigtigt det er
i en lang Række af Aar uafbrudt at anstille Iagttagelser fra
Time til Time. Forstyrrelser kunne (som vi firår skulle ud-
vikle) give Naalen en blivende Retning, snart mod Ost og
snart mod Vest, og derved gjore cnestaaende Iagttagelser af
Reisende usikkre.
Ved den udvidede Skibsfart og Cvmpassets Anvendelse
til geodætiske Udmaalinger har man meget tidligt til visse
Tider bemærket en overordentlig Forstyrrelse i Retnin-
gen, ofte forbunden med Ustadighed, Bævren og Zittren af
den anvendte Magnetnaal. Man vænnede sig til at antage,
at dette hidrørte fra en vis Tilstand af Naalen selv, og i
det franste Sprog kaldte man det meget charakteristist, at Naa-
len var bleven tosset, l’affolement de l’aiguille, og
foreskrev at magnetisere en aiguille affolée paanp og stærkere.
Halley har udentvivl været den Forste, der erklærede Nord-
lyset for et magnetisk fænomen,67 da han af det kgl. Sel-
stab i London blev opfordret til at forklare det over hele
England sete, store Meteor fra 6 Marts 1716. Han si-
ger, „at Meteoret var analogt med det, Gassendi forst 1621
havde givet Navnet Aurora borealis." Hvorvel han paa
sine Soreiser for at bestemme Afvigningslinien trængte frem