Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Spænding, som Dampene maatte opnaae for at kunne gjennembrpde den smeltede Masse i det Indre af slaggekeg- len. Den i det nys beskrevne Tilfælde omtalte Omstcendig- hev, at man ved Siderne af Vesuvs Askekegle ingen Rystelser solle, er ligeledes bleven iagttagen ved et aldeles analogt, men langt mere storartet Phænomen, nemlig ved Astekeglen af Vulkanen Sangai, der hæver sig sydostlig for Staden Quito til en Holde af 15984 Fod; Hr. Wisse, en meget ud- mærket Iagttager, der (i Dec. 1849) nærmede sig Tovpen og Krateret paa 1000 Fods Afstand, mærkede aldeles ingen Rystelser i Jordbunden,^ Og dog talte man i Timen 267 Erplosioner (Udkastninger af Slagger). En anden, overordentlig meget vigtigere Art af Jord- sijcelv, er de meget hyppige, som pleie at ledsage eller gaae forud for store Udbrud af Vulkaner; hvad enten disse, som vore europæiste, udgyde Lavastromme, eller som Cotopari, Pichincha og Tunguragua i Andeskjeden kun udstede Slagger, Aske og Dampe. For denne Art ere Vulkanerne sortrinsviis at betragte som Sikkerheds-Ventiler, og det allerede efter Strabos Meuing om den lava-udgydende Spalte ved Lelante paa Euboea. Jordskælvene hore op, naar det store Udbrud er begyndt. Den største Udbredelsens faae Omlæggelserne af de Ry- stelsesbolger, fom, uden al udove nogen Indflydelse paa be nærliggende Vulkaner, gjennemlobe deels fuldkommen ulrachy- tifle, uvulkanste Lande, deels trachptiste og vulkanske, som Cor- dillerne i Sydamerika og Mexico. Det er en tredie Gruppe af Phcenomencr, og den som bedst overbeviser os om Tilvæ- relsen af en almindelig Aarsag, der ligger i Varmefor- holdene i det Indre af vor Planet. Til denne tredie Gruppe horer ogsaa det Tilfælde, som dog er sselbent, i vulkanske