Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

188 gerne paa sorffjellige Stadier kunne undergaae chemiste For- andringer, derfor taler ogsaa den ovenfor omtalte Erfaring, at (efter Parrots Beretning) „Luften fra Dynd-Vulkanerne paa Halvøen Taman 1811 havde den Egenstab at forhindre Forbrændingen, idet en glodende Spaan slukkedes i den, og at de opstigende Blærer, der vare en Fod tykke, ikke kunde antændes, idet de brast;" hvorimod Göbel 1834 paa det samme Sted saae den let antændelige Luft brænde med klar blaalig Flamme. Mitscherlich har for nyligt paa min An- modning bestemt Grændsen for Antændeligheden af kunstigt tilbcredie Blandinger af Qvælstof og Brint. Det viste sig, at Blandinger af 1 Deel Brint og 3 Dele Qvælstof ikke blot antændtes af et Lys, men ogsaa vedbleve at brænde. Forø- gede man Mængden af Qvælstof, saa at Blandingen kom til at bestaae af 1 Deel Brint og 31/2 Dele Qvælstof, kunde den vel antændes, men den blev ikke ved at brænde. Kun ved en Blanding af 1 Deel Brint o g 4 Dele Qvæl- stof fandt der ikke længer nogen Antændelse Sted. Luft-Udstrømninger, som man paa Grund af deres Brcend- barhed og Lysfarve plejede at kalde Udstroimiinger af reen Brint eller Kulbrinte, bchove altsaa kun at indeholde en Tre- diedeel af en af de sidst nævnte Luftarter. Ved de sjeldent forekommende Blandinger af Kulsyre og Brmdluft vilde, paa Grund af den forstes Varmecapacitet, Grændsen for Brænd- barhedcn blive en anbcn. Acosta opkaster med Nette det Sporgsmaal: „om ikke en tidligere Tilstand, der nu atter er vendt tilbage, antydes ved et Sagn, der opbevares blandt de Jndfodte i Turbaco, Efterkommere af Indios de Taruaco, ifølge hvilket Volcancitos engang alle vare brændende, men ved Besværgelser af en from Munk, der bestænkede dem med Vievand, bleve forvandlede sra Volcanes de fuego til