Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 292 ligere Phænomen, den temporære Dannelse af den O mellem Sciacca og Pantellaria, som man kaldte Graham, Julia og Ferdinandea. Paa Halvøen Methana, som jeg allerede ofte har omtalt (Kosmos Bd. 1. Anm.S. 125No.63,Bd.lV. Anm. S. 75 No. 86), findes tydelige Spor af vulkanske Udbrud i den rod- brune Trachyt, der hæver sig op af Kalkstenen ved Kaime- nochari og Kaimeno (Curtius, Pelop. Bd. IL S. 439). Vulkaner fra den for-historiske Tid med friste Spor af Lava-Udgydelser fra Kraterne cre folgende, regnede fra Nord til Syd: Eifel (Mosenberg, Geroldstein) nordligst; det store Hævnings-Krater, hvori Schemnitz ligger; Auvergne (Chalne des Puys eller Monts Dömes, le Cöne du Cantal, les Monts-Dore); Vivarais, hvori de gamle Lavastromme ere brudte frem af Gneus (Coupe d’Aysac og Keglen ved Montpezat); Belay, med Slagge-Udbrud uden Lava; de Euganceiske Hoie; Albaner-Bjergene, Rocca Mon- fin a og Vultur ved Teano og Melfi; de udbrændte Vul- kaner ved O lot og Castell Fol lit i Catalonien Ogrup- pen las Columbretes t Nærheden af Valencias Kyst (den halvmacmeformige større O, Romernes Colubraria, paa hvil- ken ligger Montcolibre, Br. 39° 54' efter Capt.Smyth, fuldt af Obsidian og celleformig Trachyt); den græske 0 Ni- syros, en af de karpathiske Sporaber, med en aldeles rund Form, paa hvis Midte der t en Hvide af 2130 Fod (ester Roß) ligger en ringförmig dyb Ksedel med en stærkt deto- nerende Solfatare, hvorfra engang Lavastromme, der nu danne smaa Forbjerge, straaleformigt have udgydt sig i Havet; alle- rede i Strabos Tid fik man derfra vulkanske Møllestene (Roß, Reisen auf den griech. Ins el n Bd. II. S. 69 og 72—78). Med Hensyn til de britiske Øer maa her endnu paa Grund af Formationernes Alder omtales de mærkværdige