Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

332 Overflade næsten er ,/6 storre end Overfladen af alt Fast- landet paa Jorden; Sydhavet, som i LEqvatorial-Egnen fra Galopagos-Archipelet til Pelew-Oerne næsten har en Brede af 2/5 af bele Jordens Omkreds, har færre rygende Vulkaner, færre Aabninger, hvorigsennem det Indre af Jorden endnu staaer i stadig Verelvirkniug med Luftbeklædningen, end den ene O Java. Geologen paa den store amerikanske Exploring Expedition (1838—1842) under Anførsel af Charles Wilkes, den aandrige James Dana, har den umisksendelige Fortje- neste, at have udbredt et nyt Lys over Sydhavets Overden, idet han, støttende sig paa sine egne Undersøgelser, flittigt sammenstillede alle sikkre ældre Iagttagelser og fremsatte al- mindelige Anskuelser med Hensyn til Ogruppernes Form, For- deling og Areretning, og med Hensyn til Steenarternes Cha- rakteer og de forstjellige Tidspunkter for Hævning og Sænkning af store Strækninger af Havbunden. Naar jeg her, uden hver Gang særskilt at anføre det, benytter hans Værk og de fortræffelige Arbeider af Charles Darwin, Geologen paa Capt. Fitzroys Expedition (1832—1836), fon bette ikke niis- forstaaes paa Grund af den hole Agtelse, jeg allerede i faa mange Nar har ydet dem. Jeg undgaaer gierne at bruge de Inddelinger: Polyné- sie, Micronésie, Melanésie oz Malaisie,83 der ere dannede efter særdeles vilkaarlige og aldeles forstseltige Grundsætnin- ger med Hensyn til Mangfoldighed og Størrelse, eller Indbyg- gernes Hudfarve og Herkomst, og begynder Optællingen af de endnu virksomme Vulkaner i Sydhavet med dem, der ligge Nord for Wqvator. Jeg gaaer derpaci i Retningen fra Ost til Vest over til de Oer, som ligge mellem IEqvator og Pa- rallelen gjennem 30° sydl. Brede. De mange smaa Basalt- og Trachyt-Oer med deres utallige Kratere, der engang have