Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Edgecombe), 9036 F. hoi, altsaa sandsynligviis det hoieste Sneebserg paaNy-Seeland; i det Indre mellem Edgecombe og den endnu brændende To ng ari ro-, som har udgydt nogle Lavastromme, en lang Ksede af Soer, hvis Vand tildeels er koghedt. Soen Taupo, omgiven af smukt glindsende Leucit- og Sanidin-Sand, saavelsom af Pimsteens-Hoie, har en Længde af næsten 6 geogr. Mill og ligger midt paa den nordligste af Ny-Seelands Oer, efter Dieffenbach i en Hoide af 1255 Fod over Havets Overflade. Rundt omkring ere to engelste Qva- dratmiil aldeles bedækkede med Solfatarer, Damphuler og varme Kilder; ved disse sidste dannes der, ligesom ved Gey- ser paa Island, mangfoldige Dundfald af Silicater.^ — Vest for Tongariro^, Hovedsædet for den vulkanske Virk- somhed, hvis Krater endnu udsteder Dampe oz Pimsteens-Aske, i en Afstand af kun 4 Miil fra den vestlige Kyst, hæver sig Vulkanen Taranaki (Mount Egmont), 8293 Fod hoi, som forst er bestegen og maalt i November 1840 af Dr. Ernst Dieffenbach. Toppen af Keglen, hvis Omrids mere ligner Tolima end Cotopari, ender med en Hoiflette, hvorfra der hæver sig en steil Astekegle. Man har ikke bemærket Virk- somhed for nærværende Tid, som ved Vulkanen paa ben hvide ©* og Tongariro*, heller ikke sammenhængende Lavastromme. De klingende, meget tyndskallede Masser, der med skarpe Kanter rage frem under Slaggerne paa selve Askekeglen, lige- som paa den ene Side af Pic de Teneriffa, ligne Porphpr- skifer (Phonvlith). En smal, langstrakt, uafbrudt Samling af Ogrupper, der ere udbrudte paa nordvestlige Spalter, som Ny-Cale- donien og Np-Guinea, Ny-Hebriderne og Salomons-Oerne, Pitcairn, Tahiti og Paumotu - Øerne, gjennemfljærer i vest- ostlig Retning i en Længde af 1350 geogr. Miil det store