Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
343 af de vulkanske Bjerge, der danne sig, og foranledige, at der, hvor Rivning frembringer den saakaldte Aske og Sønderlem- melse i Brudstykker, opstaaer smaa, fordetmeste forgængelige Udbruds-Kegler, som ikke maae sorverles med de store Kegler, der danne Toppen af de vedvarende vulkanste Bjerge. Meget nær ved Selskabs-Oerne i ostlig Retning ligzc de Lave Oer eller Paumotu. De ere blot Koral-Der, ined den mærkværdige Undtagelse af den basaltiske, lille Gambier- vg P itc airn-Gruppe.2 En vulkansk Steenart, som ligner den paa de sidstnævnte, findes ogsaa under samme Parallel (mellem 25° og 27 o spdl. Br.) 315geogr. Miil ostligere paaPaaske- oen (Waihu), og sandsynligviis endnu 60 Miil længer bort paa Klipperne S al a y Gomez. Paa Waipu, hvor de hoieste Spidser neppe ere tusind Fod hole, bemærkede Capt. Beechey en Række Kratere, hvoraf intet syntes at være brændende. Iderst ostlig henimod den Nye Verden ende Spdhavs- Derne med en af de meest vulkanske af alle Ogrupperne, Galapagos-Archipelet, der bestaaer af fem storre Oer. Næsten intetsteds seer man paa et lille Num med et Tver- maal af neppe 30 til 35 geogr. Miil en saa stor Mængde af Keglebjerge og udbrændte Kratere (Spor af en tidligere Forbindelse mellem Jordens Indre og Luftkredsen); Darwin anflaaer Antallet af Kraterne til næsten to tusind. Da denne aandrige Forster paa Expeditionen med Beagle under Capi. Fitzroy besøgte Galapagos, vare to Kratere samtidigt i Udbrud. Paa alle Øerne seer man Stromme af meget let flydende Lava, der dele sig og ofte have udgydt sig i Havet; de ere næsten alle rige paa Augit og Olivin; nogle, mere trachptagtige, stulle invcholde Albit3 i store Krystaller. Ved de orpktognvstiste Kundskabers nuværende Fuldkommenhed var