Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

36l Vulkaner. Hvis alle de, hvis Antal jeg ved Sammenlæg- ningen har troet at kunne antage for den lavere Grcendse (nombre limile, limi te inférieure), sam tidigt vare i Virk- somhed, vilde deres Indflydelse paa Luftkredsens Beffaffenhed og paa de klimatiske og især de electrifle Forhold vistnok være særdeles stor og kjendelig; men den Omstændighed, at Ud- bruddene ikke ere samtidige, formindsker Virkningen og indcflutter den ilidenfor meget snævre og fordetmeste kun sted- lige Grændser. Ved store Udbrud opstaaer der omkring Kra- terne, som en Folge af Fordampningen, vulkanske Uveir, som, ledsagede af Lynild og heftige Regnskyl, oste virke ode- lceggende; men saadcmne atmosphæriske Phænomener have ingen almindelige Folger. Thi at det mærkværdige Merke (den saakaldte Brandt aa g e), som flere Maanedcr igjenncm fra Mai til August i Aaret 1783 forbavsede en stor Deel af Europa og Asien, saavelsom Nord-Afrika (hvorimod man paa de hoie Schweizer-Bjerge faae Himlen reen og klar), stulde være seraarsaget ved de islandske Vulkaners store Virksomhed og ved Jordfljcelvet i Calabrien, hvilket man endnu undertiden paastaaer, forekommer mig meget usandsynligt paa Grund af Phænomenets Storhed; uagtet man vel kunde være tilboielig til at antage, at Jordstjælv, snarere end et enestaaende vul- kanst Udbrud, kunde, hvor de omfatte et stort Rum, udove en vis Indflydelse paa en usædvanlig Indtrædelse af Regntiden, som i Hoilandet ved Quito og Riobamba (Februar 1797) eller i det sydøstlige Europa og Lillc-Asien (Efteraaret 1856). I den folgende Tabel angiver det forste Tal Antallet af de i det Foregaciende anførte Vulkaner; det andet Tal, som er indesluttet i Parenthes, antyder den Deel af dem, som endnu i den nyere Tid har givet Beviser paa Virksomhed.