Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

367 Der, findes der den største Mængde O-Vulkaner paa det mindste Rum. Paa Aleuterne findes der maastee flere Vul- kaner, som i den nyere historiste Tid have været virksomme, end paa hele Sydamerikas Fastland. Paa hele Jordkloden er den Stribe den vulkanrigeste, som strækker sig mellem 750 vestl. og 125° ostl. Længde fra Paris og fra 47° spdl. til til 66° nordl. Brede fra Sydost til Nordvest i den vestligere Deel af Sydhavet. Naar man tænker sig den store Hav bugt, som man pleier at kalde Sydhavet, kosmisk begrændset af Parallelen gjennem Berings - Strædet og af den gjennem Ny - Seeland, som tillige er Parallelen gjennem Syd-Chili og Nord-Pata- gonien, finder man — og dette Resultat er meget mærkeligt i det Indre af dette Bækken og omkring det (dets Begrcends- ning ved det asiatiske og amerikanfte Fastland) 198 eller næsten 7/8 af de 225 brændende Vulkaner, som findes paa hele Jorden. De Vulkaner, som ere nærmest ved Polerne, ere ifølge vore nuværende geographifke Kundskaber: paa den nordlige Halvkugle Vulkanen Esk paa den lille O Jan Mayen, Br. 71° V, Lgd. 9° 51' vestl. for Paris; og paa den syd- lige Halvkugle det rodlige Mount Erebus, hvis Flammer endogsaa om Dagen ere synlige, og som Sir James Ross^ paa sin store sydlige Opdagelsesrejse i Aaret 1841 fandt 11633 Pariser Fod hoit, omtrent 225 Fod helere end Pic de Teneriffa; Br. 77° 33', Lgd. 164° 33' ostl. for Paris. Den hyppige Forekomst af Vulkaner paa Oer og Fast- landets Kyster har tidligt maattet lede Geognosterne til at efter- forske Aarsagerne hertil. Jeg har allerede paa et andet Sted (Kosmos Bd. 1. Anm. S. 127 No. 67) omtalt den indviklede Theorie, der blev fremsat af Trogus Pompems under Augustus, ifolge hvilken den vulkanske Ild næredes af Havvandet. Indtil