Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

373 Ved Undersøgelserne over Vulkanernes geographifle For- deling og deres hyppige Forekomst paa Oer og Kyststræk- ningerne, eller det faste Lands Hævnings-Rande, har man ogsaa paa mange Maadcr taget den store Forffsel med i Be- tragtning, som man maatte formode fandtes i Jordskor- pens Tykkelse paa forskellige Steder. Man er tilboie- lig til at antage, at Overfladen af den smeltede Masse i det Indre af Jordkloden ligger nærmere ved de Punkter, hvor der er udbrudt Vulkaner. Men La man kan tænke sig mange Mellemgrader i Tilstandsformen af den stivnende Masse, bliver det vansteligt med Klarhed at opfatte Begrebet af en saadan Overflade af det smeltede, naar man stal tænke sig en Forandring i Rumfanget af den ydre, faste, allerede stivnede Skal som Hovedaarsag til alle Forskydninger, Spalt- ninger, Hævninger og Sænkninger. Hvis man efter en arith- metisk Række, altsaa ved at antage ligestore geothermifte For- skselle i Dybden, vilde bestemme^ den saakaldte Tykkelse af Jordfforpen ifølge de Erfaringer, man har samlet ved de artesiste Bronde, og ifølge Granitens Smeltepunkt, vilde man finde, at den var 52/10 geogr. Miil (enhver til 3807 Tpiser) eller Vs29 af Polar-Diameteren ^0; men paa Grund af Virk- ningerne af Trykket og Steenarternes forffsellige Varme- led n in g maa man forudsætte, at de geothermifte Forstjelle vore i et stærkere Forhold end Dybderne. Uagtet det meget ringe Antal af Punkter, hvor det smel- tede Indre af vor Planet for nærværende Tid staaer i For- bindelse med Luftkrcdsen, er det Sporgsmaal dog ikke uden Vigtighed, paa hvilken Maade og i hvilket Forhold de vul. kaufte Luft-Udstro inninger indvirke paa Atmosphærens chemiffe Sammensætning og paa det organiske Liv, der udvikler sig paa Overfladen. For det forste maa man tage i Betragt-