Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

375 Sainte-Claire Deville og Dornemann paavises der ogsaa store Mængder af Qvcelstof (0,98) i Udstrømningerne as en Spalte dybt i Vulcanos Krater, og svovlsure Dampe med en Blanding af 74,7 Qvcelstof og 18,5 Ilt, altsaa temmelig nær Beskaffenheden af den atmosphæriste Luft. Den Luft, som ved Catania stiger op af Brøndene Acqua Santa53, er derimod rcent Qvælstof, ligesom Luften fra Volcancitos de Turbaco var paa den Tid, jeg foretog min amerikanste Reise ®4. Skulde den store Mængde Qvcelstof, der udbredes ved den vulkanske Virksomhed, kun kilfores Vulkanerne ved Meteor- vandet? eller findes der indre Kilder til Qvælstof, som ligge i Dybet? Man maa ogsaa erindre, at den i Regnvandet inde- holdte Lust ikke, som den atmosphæriste, indeholder 0,79, men efter mine egne Forsøg kun 0,69 Qvælstof. Dette er en Kilde til forøget Frugtbarhed ved Ammoniak-Dannelsen, som bevirkcs ved de næsten daglige electriske Udladninger, der finde Sted i Trope-Egnen55. Qvælstoffcts Indflydelse paa Vegetationen er en lignende som den atmosphæriste Kulsyres, der danner Grundlaget for den. Boussingault har i sine Analyser af Luftarterne fra de Vulkaner, der ligge i Nærheden af Wqvator (Tolima, Purace, Pasto, Tuqucres og Cumbal), tilligemed en stor Mængde Vanddampe fundet Kulsyre og Svovlbrinte, men ingen Salt- syre, intet Qvælstof eller fri Brint °«. Den Indflydelse, som Jordens Indre for nærværende Tid udover paa Atmosphærens chemiste Sammensætning, idet den derover den nogle Stoffer for at gsengive dem under en anden Form, er vistnok kun ubetydelig i Sammenligning med de chemifke Revolutioner, der maae have foregaaet i Luftkredsen ved Frembrydningen af store Bjergmasser paa aabne Spalter. Formodningen in eb Hensyn til den sandsynligviis meget store Mængde af Kulsyre,