Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

33 44 (S. 106) Jeg gjentager atter, at alle de europceiste Iagttagel- ser af Heldingen, som blive anførte paa denne Side, ere ester Cirkelens Inddeling i 360 Dele, og at kun de Iagttagelser, jeg har anstillet for Juni Maaned 1801 i den nye Verden (Voy. anx Regions equinox. T. III. p. 615—62:3), ere efter Buens Inddeling i 100 Dele. 45 (S. 107) Gruben Churprinz ved Freiberg i de sachsifle Erz- gebirge: det underjordiske Punkt var paa den 7de Arbeidstunnel, paa Ludwiger Spathgangen, 80 Favne ostl. for Dnvschachten, 40 Favne veftl. for Kunstschachten, i 133l/s> Favnes Dybde i Schachten; Iagt- tagelserne anstilledes i Forening med Freiesleben og Reich Kl. 2V2 om Eftermiddagen (Grubens Varmegrad 15°,6 C.) Held, af Naalen A 67o 37',4; Naalen B 67° 32',7; Middeltal for begge Naalene i Gru- ben 6?o 35>,O5. I fti Luft (over Jorden) paa et Punkt af Overfladen, der isolge Opmaalingen ligger noiagtigt lodret over Stedet for den underjordiske Iagttagelse, Kl. 11 om Formiddagen: Naalen A 6?o 33,,87; Naalen B 67° 32',12; Middeltallet for begge Naalene over Jorden 67° 32',99 (Luftens Varme 15°,8 C.). Forskjellen mellem Re- sultatet foroven og forneden + 2',06. Naalen A, som jeg, fordi den var stärkere, havde meeft Tillid til, gav endogsaa + 3',53, hvorimod Dybdens Indflydelse, hvis jeg tun havde benyttet Naalen B, nccsten vilde have vceret umcerkelig. (Humboldt i Poggend. Ann. Bd. XV. S. 32R). 3 Asie centrale T. HL p. 465—-467 har jeg vidt- loftigt beskrevet og med Exempler forklaret den Fremgangsmaade, jeg altid har anvendt, nemlig ved at aflcrse Azimuthal-Kredsen, for at finde den magnetiske Meridian ved corresponderende Jnclinationer eller ved Naalens lodrette Stilling; ligesom selve Heldingen bestemmes paa den lodrette Kreds, idet Naalen blev lagt om i Tapleierne, og begge Spidserne aflcrstes for og efter Ommagnetiseringen. Stillingen af de to Naale er for hver iscrr bleven aflcest 16 Gange, for deraf at ud- drage Middeltalet. Hvor der er Tale om Sandsynlighed ved Bestem- melsen af faa smaa Storrelser, maae Iagttagelserne anstilles faa om- hyggeligt som muligt. 40 (S. 107) Kosmos Bd. 1. Anm. S. 83. 47 (S. 108) Humboldt, Voy. aux Regions equinox. T. 1. p. 515—517. 48 (S. 109) Erman, NeL'se um die Erde Bd. II. S. 180. 49 (S. 109) Kosmos Bd. IV. S. 51. Petrus Peregrini under- retter en Ven om, at han allerede 1269 har fundet Afvigningen i Ita- lien 5° ostlig. so (S. 110) Humboldt, Examen c ril. de l’hist. de la Géogr. T. Ill. p. 29, 36, 38 og 41—51. Nnar Herrera (Dec. I. p. 23) siger, at Columbus havde bemærket, Magnetens Afvigning ikke var een5 om Dagen og om Natten, saa berettiger denne Paastand es B. v. Humboldt, Kosmos IV. 3