Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

40 mellem de hoieste og laveste Varmegrader i Lobet af Aaret er desto mindre, so dybere man kommer ned. Efter Fourier aftager denne Forsksel i en geometrisk Række, naar Dybden vorer i en arithmetist. Dette Jordlag med uforanderlig Varme er med Hensyn til sin Dybde (Afstand fra Overfladen) tillige afhæn- gig af Polhoiden, de omgivende Steenarters Ledningsevne og Størrelsen af Varmeforskjellen mellem den varmeste og koldeste Aarstid. Under Paris's Brede (48° 50') anseer man fra gammel Tid af Dybden og Varmegraden i les Gaves de l’Observatoire (86 Fod og 11 °,834) for det uforan- derlige Jordlags Dybde og Varmegrad. Siden Cassini (1783) og Legentil opstillede et meget noiagtigt Qvægsolv- thermometer i disse underjordiste Hvælvinger, som ere Dele af gamle Steenbrud, er Holden af Qvægsolvet i Roret stegen O °,22. 39 Om Aarsagen til denne Stigning ligger i en til- fældig Forandring af Thermometerscalaen, der dog 1817 er bleven berigtiget af Arago med den ham egne Omhyggelighed, eller om den virkelig maa tilskrives en Varmeforhoielse, er endnu uafgjort. Luftens Middelvarme i Paris er 10°,822. Bravais mener, at Thermometret i Ies Caves de l’Observa- toire endogsaa staaer under Grcendsen for det uforanderlige Jordlag, omend Cassini har villet finde en Forstjel af to Hundreddele af en Grad mellem Vinter- og Sommervarmen,^ rigtignok den hoieste Varme om Vinteren. Naar man tager Middeltallet af mange Iagttagelser over Jordbundens Varme mellem Parallelerne gjennem Zürich (47° 22') og Upsala (59 o 51'), faa er man en Varmeforogelse af 1° for en Dybde af 67 ’/2 Fod. Bredeforstjellcne have kun Indflydelse i 12 til 15 Fods Dybde, og uden at der viser sig nogen regel- mæssig Forandring fra Syd til Nord, fordi den vistnok til-