Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

39 Forandringerne af Magnetnaalens Afvigning, der rettet sig efter Aars- tiderne, og font findes ved det gode Haabs Forbjerg, St. Helena og Singapore, stal en meget flittig Iagttager, Hr. d'Abbadie, ogsaa have bemærket ved de sydlige Kyster af det rode Hav (Airy, on the pre- sent state of the science of Terrestrial Magnetism 1850 p. 2). „Det synes", bemcerker Sabine, „at vcere en Folge af den nuværende Be- liggenhed af de 4 Brøndpunkter for Jordkraftens storste Styrke, at den vigtige Linie for den relativ (ikke absolut) svageste Styrke i det sydatlantifle Hav træffer sig fra Ncerheden af St. Helena til henimod Spdspidsen af Afrika. Den astronomifl-geographifle Beliggenhed af denne Sydspids, hvor Solen hele Aaret igjennem er nordlig for Ze- nith, er en Hoved-Indvending mod de la Nives thermale Forklaring f Annales de Chimie et de Physique T. XXV. 1849 p. 310) af det her omtalte Phcenomen paa St. Helena, som ved förste Diekast synes ab- normt, men dog er overensstemmende med Lovene og gientager sig paa andre Steder." Sabine i Proceedings of the Royal Society 1849 p. 821. 67 (S. 118) Halley, Account of the late surprizing ap- pearance of lights in the air i Phil. Transact. Vol. XXIX 1714—1716 No. 347 p. 422—428. Halleys Forklaring af Nordlyset hcenger desvcrrre sammen med den af ham 25 Aar tidligere Udviklede phantastlfke Hypothese (Phi I. Tr. for 1693 Vol. XVII. No. 195 p. 563), ifolge hvilken Jordkloden er huul, og mellem den ydre Skal/ paa hvilken vi boe, og den indre tætte Kjcerne, som ogsaa er beboet af Mennesker, findes der et lysende Fluidum (for at lette Forretningerne i dette under- jordiste Liv). „For at gjere den indre Klode beboelig, er det ikke usand- synligt, at der mellem Kloderne findes et lysende Medium, som altsaa frembringer en stedsevarende Dag dernede." Da nu vor Jordskorpes ydre Skal i Ncerheden af Omdreinings-Polerne (paa Grund af Flad- trykningen) nt aa vcere noget tyndere end under LEqvalor, vil til visse Tider, iscer ved Jevndsgn, det indre lysende Fluidum, d. e. det mag- netifle, soge en Udver i den tynde Polaregn gjennem Spalterne i Steen- massen. Nordlyset er nu efter Halley Udstromningm af dette Fluidum, Forssg med Jernfiilspaan, stroede paa en sphceroidist Magnet (en Ter- relle)', tjene til at forklare Retningen af Nordlysets farvede lysende Straaler. „Ligesom enhver seer sin egen Regnbue, saaledes staaer og- saa Corona for enhver Iagttager paa et andet Pllnkt" (p. 4.24). Med Hensyn iil denne aandrige og i alle sine magnetiske og astrononiske Ar- bejder faa grundige Forsters geognostiske Drom jvns. Kosmos Bd. 1. S. 143 eg Anm. S. 90 No. 65. es (S. 120) Paa Grund af den store Anstrengelse i mange paa hinanden folgende Nattier bleve Prof. Oltmanns og jeg undertiden understottede af meget paalidelige Iagttagere: Hr. Bpgnings-Conducteur