Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

50 Grupper af soileformig Trachpt, som i en Afstand af 3 Fod gjorde Naalen urolig. Paafaldende var det mig, at jeg fandt store Stykker med bestemte Poler i de sorte og rode Obsidianer fra Quinche nordlig for Quito, saavelsem i de graae fra Cerro de las Navajas i Mexico. Samtlige store Mugnetbjerge L Uralbjerqene, som Blagodat ved Kuschwa, Wpßokaja Gora ved Nishne Tagilfl, Katschkanar ved Nishne Turillff, ere fremssudte af AugLL- eller snarere af Uralit-Porphpr. I det store Magnetbjerg Blagodat, som jeg med Guftav Rose undersogte paa den fiberiske Expedition 1829, synes Samvirkningen af de enkelte polarise- rende Dele ingenlunde at have frembragt bestemte, Uendelige Magnet- arer. Modsatte Poler Ligge i uregelmæssig Blanding ncer ved hinan- den; det samme havde ogsaa Erman for os fundet (Reise um die Erde Bd. I. S. 362). Angaaende den polcere Styrke i Serpentin, Basalt oq Trachpt, sammenlignet med Mce ngden af de i disse SLeen- arter indblandede Dele af Magnetjernfteen og Jernforilte. snavelsem om den Indflydelse, allerede Gmelin og Gibbs paastode, at Bersring med Luften havde paa Udviklingen af Polaritet s. d. talrige og me- get mcrrkvcrrdige Forseg af Aaddach i hans Beobachtungen über die magnetische Polarität des Basaltes und der trachyti- schen Gesteine 1851 S. 56, 65—78 og 95. Bed at sammenligne mange Basalt - Steenbrud med Hensyn til Polaritet i de Soller, font allerede længe have vceret fritftaaende, oq i saadanne Soilevcrgge, som nu ferft komme i Beroring med Atmosphären og ved at blotte enkelte Masser for Jord nedad mob Dybden, mener Dr. Zaddach at komme tit folgende Resultat (S. 74 og 80), at den potære Egenstab, som stedse viser sig ftcerkeft ved fri Tilgang af Atmosphären og i en af aabne Spalter gjennemskaaren Steenmasse, „udbreder sig udenfra indad og scrdvsrnllgvLis fra ovenaf nedad." Gmelin siger om det store Mag- netbjerg Ulu-uiasse-Tau i Baschkirernes Land i Ncerhededen af Jaik: „de Sider, som ligge frit udsatte for Luften, have den ftorste magnetiske Krast, men be, som ligge i Jorden, ere langt svagere." (Reise durch Sibirien 1740-1743 Bd. IV. S. 345.) Ogsaa min store Loerer Werner, naar han i sine Forelæsninger talte om den svenske Magnet- jernfteen, pttrede den Mening ,.om Indflydelsen af Beroringen med Luf- ten, at den ikke ved en stärkere Iltning kunde have foroget Polariteten og Tiltrcekningen." Dm Maqneljernsteens - Gruben ved Succassilny t New-Jersey paastaaer Oberst Gibbs, „at naar Erlsen kommer op af Gruben, har t>eii i Begyndelsen slet ingen Magnetisme, men fa aer denne fsrst efter i nogen Tid at have vcrret udsat for Luftens Paavirk- MNg." (On the connexion of Magnetism and Light t Silli- lnans American Journal of Science Vol. 1. 1819 p. 89.) En fa ab an Paastand burde vel anspore til noiaglige Forsog! — Naar jeg ovenfor i Texten (S. 141) har gjort opmcerksom paa, at ikke Mceng-