Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

53 en Virkning, som vilde frembringe Ebbe og Flod, analogt med Tide- vandene i vore Have, men med langt forfærdeligere Virkninger, deels paa Grund af det flydende Legemes Udstrækning, deels paa Grund af dets Tcethed. Det er vanfleligt at fatte, hvorledes Jordskorpen vilde kunne gjore Modstand, naar den uafladeligt modtog Stod af en Slags Vandvcedder(?) af 1400 Miles (franste) Lcengde". (Ampere, Théorie d c I a Terre i Revue de deux Mondes juillet 1833 p. 148.) Er Jordens Indre flydende, som man i Almindelighed ikke kan betvivle, eftersom Delene uagtet det uhyre Trpk dog fitnne forskydes mellem hin- anden faa findes i Jordens Indre de samme Betingelser, som paa Overfladen frembringe Tidevandcne i Verdenshavet; og den Krast, der bevirker dem, vil nærmere ved Midpunktet stedse blive svagere, da For- stjellen mellem Asstandene mellem to hinanden modsatte Punkter, betrag- tet i Forhold til Himmellegemernes Tiltrækning, stedse bliver mindre i storre Dybde under Overfladen, og Kraften ashcenger fun af Forsijellen mellem Afstandene. Naar den faste Jordstorpe gjor Modstand mod denne, vil Jordens Indre paa disse Steder kun udove et Tryk mod Jordskorpen, og der vil (fom min astronomiske Ven Dr. Bri'mnow ud- trykker sig) ligesaalidt opftaae Flod, fom hvis Verdenshavet var be- dcekket med et Jislag, det ikke kunde sprcenge. Tykkelsen af den faste, ikke smeltede Jordskorpe bliver beregnet efter Steenarternes Smeltepunkt og Loven for Larmens Tilvcert fra Jordens Overflade nedad. Jeg har allerede ovenfor (Kosmos Bv. I. S. 23 og Anm. S. 18 No. 28) retfceroiggjort den Formodning, at der noget over 5 geogr. Mile (54/10) under Jordens Overflade herstede en Gledhede, som kunde smelte Granit. Ncesten med samme Tal (^5)000 Meter-^6 geogr. Mill til 7419m) beteg- nede Llie de Beaumont Tykkelsen af ben fafte Jordskorpe (Geolo- gie, herausgegeben von Vogt 1816 Bd. IS. 32). Ogsua ifolge Bischofs sindrige Smeltnings-Forsog med forstjellige Mineralier, der have vceret saa vigtige for Geologiens Fremskridt, falder de usmeltede Jordlags Tykkelse mellem 115000 og 128000 Fod, t Gjennemsnit 5V3 geogr. Miil; s. Bischof, Wärmelehre des Innern unsers Erdkör- pers S. 286 og 271. Desto mere p anfald en de har det vceret mig at fee, at Hr. Hopkins, som antager en bestemt Groend se mellem det Faste og det Smeltede, og ikke en levn Overgang, ifolge Grundsætningerne i sin speculative Geologie opstiller det Resultat, „at Tykkelsen af den faste Skorpe neppe fan vcere mindre end omtrent en Fjerdedeel eller en Femteveel (?) af Jordradien (Meeting o f t h e Brit. A s s o c. held at Oxford in 1847 p. 51). Cordiers tidligste Antagelse var dog kun 14 geogr. Miil uden Rettelse, som var afhcengig af Lagenes Tryk, der tiltog med den store Dybde, og Overfladens hypsometrifle Form. Tykkelsen af den faste Deel af Jordskorpen er sandspnligviis meget forstjellig.