Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
60 Rio Negro, ovenfor San Carlos (neppe 10 53' nordlig for LEqvator), kun 23°,8; Rio Atabapo, 26°/2 (Br. 3« 50'); O rinoco, t Ncerheden af Atabapos Jndtroeden i den, 27 °,8; Rio grande de la Magdalena (Br. 5° 12' til 9° 56'), 26°,6; A mazonfloden, sydl. Br. 5° 31', ligeoverfor Pongo de Nen- tema (Provincia laen de Bracamoros), neppe 1'200 Fod over Sydhavet, fun 220,5. Orinocos store Vandmasse nærmer sig altsaa til Lustens Middel- varme i Omegnen. Ved Savannernes store Oversvsmmelser opvarmes det guulbrune, af Svovlbrinte lugtende Vand til 33°,8; denne Varme- grad har jeg fundet i den af Crocodiler fulde Lagartero osrlig for Guayaquil. Bunden ophedes der, ligesom i lave Floder, paa Grund af den Varrne, der frembringe^ ved de indfaldende Solstraaler. Om de mangfoldige Aarsager til den lavere Varmegrad i det paa Grund af Lysets Tilbagekastning caffebru ne Vand i Rio Negro, saavelsom i det hvide Band i Cassiquiare (altid overtrukken Himmel, Negnmccngde, Fordampning i de tætte Skovegne, Mangel paa hede Sandstrcekninger ved Bredderne) s. min Flodreise i Relat. hist. 1. II. p. 483 & 509. I N i o Guancabamba eller Chamapa, som falder i Amazonflvden i Ncerheden af Pong o de Rent em a, har jeg endogsaa futt fundet en Varmegrad af 19°,8, da dens Vand med uhpre Hurtighed kommer ned fra Cordillerne fra den hole So Sunicochn. Paa min 52 Dage lange Flodreise opad Magdalenestrommen fra Mahates til Honda har jeg ved mangfoldige Iagttagelser tydeligt lemarket, at en Stigen af Vandspejlet tilkjendegav sig flere Timer iferveien ved en Formindstelse af Flodvandets Varmegrad. Strommens Afkjoling indtra'der, sorend det kolde Bjergvalld kominer ned fra de i Ncerheden af Kilden liggende Paramos. Varme og Vand bevcege sig, saa at sige, i modsatte Ret- ninger og med meget forfljellige Hastigheder. Da Vandet ved Badillas pludseligt steg, sank Varmegraden fænge norveien fra 270 til 23°,5. Da Flodens hurtige Stigen fan medfsre Fare om Natten, naar man med hele sin Oppakning har leiret sig paa en lav Sando eller ved Bred- den, er det uf nogen Vigtighed at udfinde et Forvarsel for Flodens ncer- forestaaende Stigning (avcnida), — I dette Afsnit om Varmekilderne troer jeg paanp at maaite minde om, at overalt, hvor det Modsatte ikke udtrykkeligt bemcerkes, waae Thermometer-Graderue altid henleres til Httndreddeels Inddelingen. 33 (S. 164) Leopold von Buch, physikalische Beschreibung der cana ri sch en Inseln S. 8; P og g end or ffs Annalen Bd. X1L S. 403; Bibliothéquebrilannique, Sciences et Arts T. XIX. 1802 p. 263 >$8a ty lenbetßde Veget, et C lim. in Helvetia septentrionali obser vatis p. LXXV11I & LXXX1V ; familie, Flora Carpathica