Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
giør 180 Fod paa Skraaningen af ser as de hoieste Bjergcolosser, og
da denne Forstiel saavelsom de endnu mindre, der frembringes ved de
stedlige Forhold, bliver umcrrkelig for AieL, naar den sees i ftor Af-
stand (Heiden af Toppen af Montblanc er liig Heiden of den laveste
Sneegrcendse under ZEqvator), faa frembringer denne Omstændighed
i Tropeegnene en tilsyneladende uafbrudt Negelmcessighed i Sneebedcek-
ningen d. e. i Formen af Sneelinien. Naar denne vandrette Linie
fremstilles i et Landstab, fordanser den i hor Grad Physikerne, fom
kun ere vante til det uregelmæssige Sneedcekke i den saakaldte tem-
pererede Zone. De ligestore Holder, hvortil Sneen ligger omkring
Quito, og Kundskab om Maximum af Forfljellen mellem Horderne
give Baser med lodrette Linier af 14800 Fods Heide over Havets
Overflade og 6000 Fod over den Hoiflette, paa hvilken Stcrderne
Quito, Hambato og Nuevo Niobamba ligge; disse Baser kunne i For-
bindelse meb meget noiagtige Maalinger af Hoidevinkler benyttes til
Bestemmelse af Afstande og mangfoldige topographifke Arbejder, som
flulle udfores hurtigt. Den anden af de her omtalte Linier, nemlig
den vandrette Linie, som begrcendser den nederste Deel af et enkelt
tilfældigt Sneefald, bestemmer den relative Hvide af de Bjergtoppe,
der ikke naae op til den evige Snee. I en lang Ncekke af saadanne
Bjergtoppe, som man »rigtigt har antaget for lige hole, er der mange,
som ere under denne temporære Sneelinie, og Sneefaldet giver saa-
ledes de relative Heideforhold. Saadanne Betragtninger over bestan-
dige og tilfceldige Sneeg roe nd ser har jeg ofte hort af raae Land-
moend oq Hyrder i Qu-tos Hoibjerge, hvor Sienas nevadas ofte flane
i Ncerheden af hinanden uden Forbindelse mellem deres evige Snee-
dcrkke. En storartet Natur vakker og sijcerper Modtageligheden for
den hos enkelte Individer blandt de farvede Jndfsdte selv der, hvor
de staae paa det laveste Culturtrin.
1 (S. 210) Abich i Bulletin de la Société de Geogra-
phic, 4éme Serie. T. 1. (1851) p. 517, med en meget fmut Fremstil-
ling af den gamle Vulknns Form.
2 (S. 211) Humboldt, Vues des Cord. p. 295 PL LXL og
Atlas de la R e I a i. hist, du Voyage PI. 27.
9 (S. 212) Kleinere Schriften Bd. 1. S. 61, 81, 83 & 88.
10 (S. 212) Junghuhn, Reise durch Java 1815 @.215
Taf. XX.
11 (S. 212) S. Adolf Ermans, ogsaa i geognostist Henseende
meget viglige, Reise um die Erde Bd. III. S. 271 & 207.
12 (S. 213) Sartorius von Wal ters hau sen, ph ysisch-geo-
graphische Skizze von Island 1847 S. 107; Sammes geog-
nostischer Atlas von Island 1853 Tafel XV. & XVI.
13 (<S. 213) Otto von Kotzebue, Entdeckungs-Reise in