Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

79 giør 180 Fod paa Skraaningen af ser as de hoieste Bjergcolosser, og da denne Forstiel saavelsom de endnu mindre, der frembringes ved de stedlige Forhold, bliver umcrrkelig for AieL, naar den sees i ftor Af- stand (Heiden af Toppen af Montblanc er liig Heiden of den laveste Sneegrcendse under ZEqvator), faa frembringer denne Omstændighed i Tropeegnene en tilsyneladende uafbrudt Negelmcessighed i Sneebedcek- ningen d. e. i Formen af Sneelinien. Naar denne vandrette Linie fremstilles i et Landstab, fordanser den i hor Grad Physikerne, fom kun ere vante til det uregelmæssige Sneedcekke i den saakaldte tem- pererede Zone. De ligestore Holder, hvortil Sneen ligger omkring Quito, og Kundskab om Maximum af Forfljellen mellem Horderne give Baser med lodrette Linier af 14800 Fods Heide over Havets Overflade og 6000 Fod over den Hoiflette, paa hvilken Stcrderne Quito, Hambato og Nuevo Niobamba ligge; disse Baser kunne i For- bindelse meb meget noiagtige Maalinger af Hoidevinkler benyttes til Bestemmelse af Afstande og mangfoldige topographifke Arbejder, som flulle udfores hurtigt. Den anden af de her omtalte Linier, nemlig den vandrette Linie, som begrcendser den nederste Deel af et enkelt tilfældigt Sneefald, bestemmer den relative Hvide af de Bjergtoppe, der ikke naae op til den evige Snee. I en lang Ncekke af saadanne Bjergtoppe, som man »rigtigt har antaget for lige hole, er der mange, som ere under denne temporære Sneelinie, og Sneefaldet giver saa- ledes de relative Heideforhold. Saadanne Betragtninger over bestan- dige og tilfceldige Sneeg roe nd ser har jeg ofte hort af raae Land- moend oq Hyrder i Qu-tos Hoibjerge, hvor Sienas nevadas ofte flane i Ncerheden af hinanden uden Forbindelse mellem deres evige Snee- dcrkke. En storartet Natur vakker og sijcerper Modtageligheden for den hos enkelte Individer blandt de farvede Jndfsdte selv der, hvor de staae paa det laveste Culturtrin. 1 (S. 210) Abich i Bulletin de la Société de Geogra- phic, 4éme Serie. T. 1. (1851) p. 517, med en meget fmut Fremstil- ling af den gamle Vulknns Form. 2 (S. 211) Humboldt, Vues des Cord. p. 295 PL LXL og Atlas de la R e I a i. hist, du Voyage PI. 27. 9 (S. 212) Kleinere Schriften Bd. 1. S. 61, 81, 83 & 88. 10 (S. 212) Junghuhn, Reise durch Java 1815 @.215 Taf. XX. 11 (S. 212) S. Adolf Ermans, ogsaa i geognostist Henseende meget viglige, Reise um die Erde Bd. III. S. 271 & 207. 12 (S. 213) Sartorius von Wal ters hau sen, ph ysisch-geo- graphische Skizze von Island 1847 S. 107; Sammes geog- nostischer Atlas von Island 1853 Tafel XV. & XVI. 13 (<S. 213) Otto von Kotzebue, Entdeckungs-Reise in