Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

106 scrrlige Retning af disse tre Ccrdillcr har seg kunnet bestemme ved et stcrt Antal Punkter, som ligge i den Rcekke af astronomiste Stedbe- stemmelser, hvoraf jeg alene i Sydamerika har kunnet angive 152 ved Stjerne-Culminationer. De vestlige Cordiller lobe ostlig for Rio Dagua, vestlig for Ccrzeres, RoLdanilla, Toro og Anserma ved Cartago, fra S. S. V. ti! N. N D., indtil Salto de San Antonio i Nio Cauca (Br. 5° 14z) der ligger sydvestlig for Vega de Supia. Derfra og til den 9000 Fod hole Alto del Viento (Cordillera de Abibe eller Avidi ? Br. 7° J2') verer Kjeden betydeligt i Hoide og Omfang, og i Provindsen Antio- quia smelter den sammen med de mellemste eller Central - Cordillerne. Längere mod Nord, henimod Kilderne til Nio Lucio cg Guacuba, ta- ber Kjeden sig og fordeler sig i en Rcekke af Hoie. Cordillera occiden- tal, som ved Mundingen af Dagua i Bahia de San Buenaventura neppe er i 8 Miles Afstand fra Sydhavet (Br. 3° 50'), har den dobbelte Afstand i Parallelen gjennem Quibdo i Choco (Br. 5° 48'). Denne Bemærkning er as nogen Vigtighed, fordi man ikke maa forvexle den vestlige Anreskjede med det bslgesormige Land og den Kjede af Hole, som i denne paa Vafleguld rige Provinds ftrwkker sig fra Syd til Nord fra Novita og Tado langs med den hoire Bred af den store Nio Atrato. Denne ubetydelige Rcekke af Hoie er det, som i Quebrada de la Ras- padura bliver gjennemffaaren af Munke-Canalen, der forbinder to Flo- der (Nio San Juan eller Noanama og Rio Quibdo) og ved dem de to Oceaner (Humboldt, Essai pol it. T. 1. p. 235); det er ogsaa den, der er bleven feet paa Capt. Kellets lcererige Expedition mellem det af mig saalcenge sorgjcrves roste Bahia de Cupica (Br. 6° 42') cg Kilderne til Napipi, der falder i Atrato. (Jvnf. d. a. St. T. Lp. 231 og Robert Fitz-R o p, Considerations on the great Isthmus of Cen- tral America, t Journal of the Royal Geog’r. Soc. Vol. XX 1851 p. 178, 180 & 186.) Den mellemste Andeskjede (Cordillera central), font heelt Lgjen- nem er den hoieste og naaer op over den evige Sneegrcendse, har lige- som den vestlige Kjede i hele sin Uvstrcekning en Retning ncesten fra Spd til Nord; den begynder 8 til 9 Mill nordostlig for Popapan med Paramos ved Guanacos, Hllila, Jraca og Chinche» Lcenger hen mel- lem Buga og Chaparral hcever sig fra Spd til Nord den langstrakte Rpg af Nevada de liaraguan sBr. 4° IP), la Montana, de Quindiu, den sneebedcekkede, afstumpede Kegle Tolima, Vulkanen Paramo de Ruiz og Mesa de Herveo. Disse hoie eg raae Djergorkener, føm paa Spanst betegnes med Navnet Paramos, udmcerke sig ved deres Varme- grad og en eienoommelig Vegetations-Charakteer; ifolge Middeltallet af mange af mine Maalmger ligge de 9500 til 11000 Fod ever Havets Overflade i den Deel af Tropeegncn, jeg her bestrider. Z Parallelen