Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
scrrlige Retning af disse tre Ccrdillcr har seg kunnet bestemme ved et
stcrt Antal Punkter, som ligge i den Rcekke af astronomiste Stedbe-
stemmelser, hvoraf jeg alene i Sydamerika har kunnet angive 152 ved
Stjerne-Culminationer.
De vestlige Cordiller lobe ostlig for Rio Dagua, vestlig for
Ccrzeres, RoLdanilla, Toro og Anserma ved Cartago, fra S. S. V.
ti! N. N D., indtil Salto de San Antonio i Nio Cauca (Br. 5° 14z)
der ligger sydvestlig for Vega de Supia. Derfra og til den 9000 Fod
hole Alto del Viento (Cordillera de Abibe eller Avidi ? Br. 7° J2')
verer Kjeden betydeligt i Hoide og Omfang, og i Provindsen Antio-
quia smelter den sammen med de mellemste eller Central - Cordillerne.
Längere mod Nord, henimod Kilderne til Nio Lucio cg Guacuba, ta-
ber Kjeden sig og fordeler sig i en Rcekke af Hoie. Cordillera occiden-
tal, som ved Mundingen af Dagua i Bahia de San Buenaventura neppe
er i 8 Miles Afstand fra Sydhavet (Br. 3° 50'), har den dobbelte
Afstand i Parallelen gjennem Quibdo i Choco (Br. 5° 48'). Denne
Bemærkning er as nogen Vigtighed, fordi man ikke maa forvexle den
vestlige Anreskjede med det bslgesormige Land og den Kjede af Hole,
som i denne paa Vafleguld rige Provinds ftrwkker sig fra Syd til Nord
fra Novita og Tado langs med den hoire Bred af den store Nio Atrato.
Denne ubetydelige Rcekke af Hoie er det, som i Quebrada de la Ras-
padura bliver gjennemffaaren af Munke-Canalen, der forbinder to Flo-
der (Nio San Juan eller Noanama og Rio Quibdo) og ved dem de
to Oceaner (Humboldt, Essai pol it. T. 1. p. 235); det er ogsaa
den, der er bleven feet paa Capt. Kellets lcererige Expedition mellem
det af mig saalcenge sorgjcrves roste Bahia de Cupica (Br. 6° 42') cg
Kilderne til Napipi, der falder i Atrato. (Jvnf. d. a. St. T. Lp.
231 og Robert Fitz-R o p, Considerations on the great Isthmus of Cen-
tral America, t Journal of the Royal Geog’r. Soc. Vol. XX 1851
p. 178, 180 & 186.)
Den mellemste Andeskjede (Cordillera central), font heelt Lgjen-
nem er den hoieste og naaer op over den evige Sneegrcendse, har lige-
som den vestlige Kjede i hele sin Uvstrcekning en Retning ncesten fra
Spd til Nord; den begynder 8 til 9 Mill nordostlig for Popapan med
Paramos ved Guanacos, Hllila, Jraca og Chinche» Lcenger hen mel-
lem Buga og Chaparral hcever sig fra Spd til Nord den langstrakte
Rpg af Nevada de liaraguan sBr. 4° IP), la Montana, de Quindiu,
den sneebedcekkede, afstumpede Kegle Tolima, Vulkanen Paramo de
Ruiz og Mesa de Herveo. Disse hoie eg raae Djergorkener, føm paa
Spanst betegnes med Navnet Paramos, udmcerke sig ved deres Varme-
grad og en eienoommelig Vegetations-Charakteer; ifolge Middeltallet
af mange af mine Maalmger ligge de 9500 til 11000 Fod ever Havets
Overflade i den Deel af Tropeegncn, jeg her bestrider. Z Parallelen