Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

109 ger, fem Burnous har meddeelt mig om dets Forbindelse med mtra (et Sanskrit-Ord for Hav), s. Asie centrale T. 1. p. 114—116 og Lassens Indische Alterthum skund e Bd. 1. S. 847, der er til* boielig til at antage, at Ordet ikke er af sanskritist Oprindelse. 84 (S. 248) Kosmos Bd. IV. S. 210 og Anni. S. 78 No. 6. 85 (®. 249) Gunung er det japanste Ord for Bjerg, paa Ma- layist günong, der mcrrkelig nok ikke er udbredt videre over den uhyre Kreds for den malayifle Sprogstamme; s. den sammenlignende Ord- Fortegnelse i min Broders Vcrrk om Kawi-Sproget Bd. IL S. 249 No. 62. Da man pleier at scette dette Ord gunung foran Nav- nene paa Zavas Bjerge, er det i Texten blot antydet ved et G. 86 (S. 249) Léop. de Buch, Description physique des lies Canaries 1836 p. 419. Men det er ikke blot Java (Junghuhn Th. 1. S. 61 og Th. II. S. 547), der har en Colos, Semeru, paa 11480 F., font altsaa er lidt hoiere end Pic de Teneriffa, men ogsaa paa Su- matra findes den endnu virksomme, men, som det synes, mindre noiagtigt maatte Plc de Indrapura, der angives til 11500 Fod (Th. I. S. 78 og Profil-Kortet No. 1.). Ncermest ester denne komme paa Sumatra Kuppelen Telaman, som er en af Spidserne af Ophir (ikke 12980 F.; men fun 9010 F. hoi), og Merapi (efter Dr. Horner 8980 F.), den virksomste blandt de 13 Vulkaner paa Sumatra, men som (Th. II. S. 294 og Junghuhns Battaländer 1847 Th. L S. 25) paa Grund af Ligheden i Navnet ikke maa forvexles med to Vul- kaner paa Java: det berømte Merapi ved Jogjakerta (8640 F.) og Merapi, der er den estlige Deel af Toppen paa Vulkanen Jdjen. Man troer i Merapi at gjenkjende det hellige Navn Meru i Forbin- delse med det malayifle og javanfle Ord api, Ild. 87 (S. 249) Junghuhn, Java Bd. 1. S. 80. 88 (S. 250) Jvnf. Jo s. Hooker, Sketch-Map of Sikhim 1850 og hans Himalaya Journals Vol. 1. 1854 Map of Part of Bengal, saavelsom Strachey, Map of West-Kari i hans Physical Geo- graphy of Western Tibet 1853. 89 (S. 250) Junghuhn, Java Bd. IL fig. IX. S. 572, 596 og 601—604. Fra 1829 til 1848 har det lille Udbruds-Krater paa Bromo havt 8 Ild-Udbrud. Kratersoen, der var forsvunden 1842, havde igjen dannet sig 1848, men efter B. van Herwerdens Iagtta- gelser skal Tilstedeværelsen as Vandet i Svcrlget aldeles ikke have hin- dret Udbruddet af de glodende Slagger, som kastedes langt bort. 90 (S. 251) Junghuhn Bd. II. S. 624-641. 91 (S. 251) G. Pepandajan er 1819 besteget af Reinwardt og 1837 af Junghuhn. Den sidste har nøingtigt undersogt Bjergets Omgivelser, der er bedcekket med mange udkastede kantede Lavablokke, og sammen- lignet sine Iagttagelser med de tidligere Beretninger; men han anta-