Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

158 oven anførte Afhandling blev der forst omtalt dens Forekomst fom Bestanddeel af Graniten (selve Steenarten). Gustav Rose bestemte her med Hensyn til Oligoklas dens Vccgtfylde, dens stsrre Kaltmcrngde og Smeltelighed i Sammenligning med Albit. Det samme Stptke, som han fandt at have en Vægtfylde af 2,682, blev analyseret af Nammelsberg (Handwörterbuch der Mineral. Suppt t. S. 104 og G. Rose über die zur Granitgruppe gehörende Gebirgs- artcn i Zeitschr. der Deutschen geol. Gesellschaft Bd. 1.1819 S. 364). 11 (S. 384) Rozet sur les Volcans de l’Auvergne i Mém. de la Soc. géologiq ue de France 2éme Serie T. 1. P. I. 1844 P. 69. ii (S. 384) Brudstykker af Leucitcphyr, som jeq har samlet »eb Monto nuovo, ere bestrevne af Gustav Rose i Fried. Hoffmanns geognostische Betrachtungen 1839 S. 219. Med Hensyn til ved Monte di Procida pna Äen etf fctttnnc Ncivn tøeb Klippen St. Martino s. Roth, Monographie des Vesuvs 1857 S. 510—52-2. Tab. VIII. Trachyten paa Den Ischia indeholder l Arso, eller Lavastrommen fra Cremate (1301), glasagtig Feldspath, bruun Glimmer, grsn Augit, Magnetjcrnstcen og Olivin (S- 528), men ikke Leucit. is (S. 384) De geognostifl-topographiffe Forhold i Siebengebirge ved Bonn ere med stor Skarpsindighed og Noiagtighed fremstillede af min Ven, Berghauptmann §>. von Dechen i 9 b e Aargang af Ber - bandlungen des nciturhistorischen Vereins der preuß. Rheinlande und Westphalens 1852. S. 289 567. Alle hidtil foretagne Analyser af Trachyter fra Siebengebirge ere sammenstillede der (®. 823-356), hvor ban tillige omtaler Trachyterne fra Drachen- fels og Rottchen, i hvilke man foruden de store Sanidin-Krystaller og- saa fan skjelne mange smaa trystalliuske Dele i Grundmassen. „Disse Dele har Dr. Bothe i Mitschkrlichs Laboratorium ved den chemiske Analyse ertjendt for Oligoklas, aldeles overeensstemmende med den as Berzelius anførte Oligoklas fra Danvikszoll (ved Stockholm) (Dechen S. 340—346). Woltenvurg og Stenzelberg have ingen qlas- agtig Feldspath (S. 357 og 363) og hore ikke til anden, men til tre- die Afveling; de have famme Stecnart som Toluca. Mange nye An- stuelser indeholdes i det Afsnit om den geognostiske Beskrivelse af Siebenqedirge, som handler om Basalt- og Trachyt-Conglome- raternes relative Alder (S. 405-461). „Til de sjeldnere Trachytgange i Trachpt-Conglomeraterne, hvilke bevise, at Trachytdamielsen er ved- bleven efter Cvnglomeraterncs Afleiring (S. 413), siutte sig hyppigst Basaltgange (S. 416). Basaltdannelsen naaer sikkert til en senere Tid end Trachytdannelscn, og Basaltens Hovedmasse er her yngre end Trachyten. Derimod er kun en Deel af denne Basalt, og ikke al