Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

135 i) Denne Stjernes Fremkomst, som ftal have fundet Sted under Keiser Otto den Store i Aaret 945, tilligemed Stjer- nens fra 1264, omtales alene af den bøhmiske Astronom Cy- prianus Leovitius, der forsikkrer at have ost sine Efterretnin- ger af en haandfkreven Kronnike og gjor dernæst opmærksom paa, at begge Stjerner (den fra 945 og den fra 1264) have lgdet slg see mellem Constellationerne Cepheus og Cassiopea, ganske nær ved Mælkevejen, paa samme Sted hvor den Ty- choniste Stjerne lod sig see 1572. Tycho (Progymn. p. 331 og 709) forsvarer Cyprianus Leovitius's Troværdighed mod Pontanus og Camerarius, der formodede en Forverling med langhalede Cometer. k) Efter Munken fra St. Gallen, Hepidannus's (dod i Aaret 1088 og hvis Annaler gaae fra Aaret 709 til 1044 ester Chr.) Vidnesbyrd, blev 1012 paa den sydlige Himmel i Vædderens Tegn fra Udgangen af Mai i tre Macmeder, feet en ny Stjerne af usædvanlig Størrelse og en blændende Glands (octilos verberans). Paa en forunderlig Maade syntes den snart storre, snart mindre; og undertiden saae man den jlet ikke. „Nova Stella apparuit insolitæ magnitudinis, aspectu fulgurans, et oculos verberans non sine terrore. Qvæ mirum in mod um aliqvando contractior, aliquando diffusior, etiam exstinguebatur interdum. Visa est au tem per tres menses in intimis finibus Austri, ultra omnia signa qvae viden tur in coelo.“ (D. Hepidanni Annales breves i Duchesne Historiæ Francorum Scriplores T. III. 1641 p. 477 ; jfr. Schnu r rer, Chronik der Seuchen Th. 1 S. 201). Det af Duchesne og Goldast benyttede Haandstrift, der sætter Phænomenet i Aaret 1012, bliver dog af nyere Kri- tikere tillagt mindre Værd end et andet Haandstrift, der viser mange Afvigelser fra hunt i Aarstal, endog med 6 Aars