Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

298 Ved Sammenligningen af dc planetariste Tælheder med Van- dets, tjener Iordlegemets Tæthed til Grundlag. Reichs For- søg med Dreiningsvægten have i Freiberg givet 5,4383: meget ligt med de analoge Forjog af Cavendish, som gave 5,448 efter Francis Bailys nojere Beregning. Af Bailys egne Forsog udkom Resultatet 5,660. Man seer af ovenanførte Tabel, at Merkur efter Enckes Masse-Bestemmelse staaer de andre Planeter af Middelstørrelse temmelig nær. Den foranstaaende Tabel øver Tæthederne minder levende om den af mig oftere berørte Inddeling af Planeterne i to Grupper, der adskilles fra hinanden ved den mellemliggende Zone af de Smaa Planeter. Forskjellen i Tæthed ved Mars, Venus, Jorden og selv ved Merkur er meget ringe; saaledes ere ogsaa de fjernere Planeter Jupiter, Neptun, Uranus og Saturn næsten lige indbyrdes, kun 4 til 7 Gange mindre vægtfulde end den forrige Gruppe. Soleus Tæthed (0,252, Jordens sat — 1,000: altsa a 1,37 i Forhold til Van- det) er kun lidet ftorre end Jupiters oz Neptuns. Efter den tiltagende Tætbed maa saaledes Planeterne og Solen 34 stilles i folgende Række: Saturn, Uranus, Neptun, Jupiter, Solen, Venus, Mars, Jorden, Merkur. Omendfljondt de tætteste Planeter, i det Hele taget, ere Solen nærmest, saa er dog Planeternes Tæthed, naar man betragter dem enkeltviis ingenlunde proportional med Afstandene, som Newton var tilbøjelig til at mita^e.35 7. Sideriske Omlobstid og A r e o m d r e i n i n g. — Vi nojes her med at angive Planeternes sideriske eller sande Omlobstider med Hensyn til Firstjernerne eller et fast Punkt paa Himlen. I et saadant Revolutions-Tidsrum tilbagelægger en Planet fulde 360 Grader omkring Solen.