Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

i videste Fjerne, underkastet Centrallegemets Tiltræsm'ng, dog i storre Individualitet og Uafhængighed. En saadan Betragt- ning har forledet til deu Idee, at ansee Comelerne for <xV fere33 end alle Planeter, ligeledes for Urformer af den sig lost klodedannende Materie i Verdensrummet. Under denne Forudsætning bliver der Sporgsmaal: om, trods den nær- meste os bekjendte Firstjernes Uhyre Afstand fra Apheliet af Cometen fra 1680, ikke destomindre nogle af de Cometer, der vise sig paa Himmehvælvingen, kun ere Gjennemvan- drere i vort Solsystem, idet de bevæge sig fra en Sol til en anden ? Paa Cometernes Gruppe lader jeg, som med megen Sandsynlighed til Solgebetet henhorende, Z o dia k ally s-Rin- gen felge; og derpaa Sværmene af Meteor-Asteroi- der, som Undertiden falde ned paa vor Jord og om hvis Eristents som Legemer t Verdensrummet endnu ingenlunde herffer nogen eenstemmig Mening. Da jeg i Samklang med Chladni, Olbers, Laplace, Arago, John Herschel og Vessel bestemt anseer Aerolitherne for ikke at være af telluriff, men af kosmisk Oprindelse; saa tor jeg ved Slutningen af Af- snittet om Vandrcsijernerne udtale den tillidsfulde Forvent- ning: at, ved fortsatte nøjagtige Iagttagelser over Aörolither, Ildkugler og Stjerneskud, den modsatte Mening vil forsvinde, ligesom forlængst den, der indtil det 16de Aarhundrede var almindelig Udbredt angaaende Cometernes meteoriske Oprindelse. Medens disse allerede af de« astrologiske Corpo- ration, „Chaldæerne i Babylon", af en stor Deel af den py- thagoriske Skole og af Myndieren Apollonius, ansaaes for et eget Slags, til bestemte Tider, i lange planetariske Baner, tilbagevendende Himmellegemer; erklærede den mægtige anti-