Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
382 istand til at forklare. Udgrundelsen af begge Slags For- hold, de physiske saavelsom de geometriske, ville efter- haanden fore til et og samme Maal: til genetiske Betragt- ninger over Phcenomenets indre Natur. Jeg har allerede tidligere henviist til, at vi i det Hele taget kun staae i Forbindelse med Verdeusrummene, og hvad der opfylder disse, ved lys- og varme opvækkende Svingninger; ligesom ved de hemmelighedsfulde Tiltræknings- kræfter, som fjerne Masser (Verdenslegemer) i Forhold til Mængden of deres materielle Dele, udove paa vor Jord- klode, dens Oceaner og Luftomhylning. De Lyssvingninger, som udgaae fra den mindste teleskopiske Firstjerne i en oplø- selig Taageplet, og for hvilke vort Dje endnu er modtage- ligt, bringe os (saaledes som den sikkre Kundskab o in Lysets Hastighed og Aberration mathematifl godtgjor) et Vid- nesbyrd om Materiens ældste Tilværelse.^ Et Lys-Indtryk fra de stjernefpldte Himmelrums Dyb, forer os formedelst en simpel Tankeforbindelse over en Myriade af Aarhundreder tilbage i Fortidens Afgrund. Om end de Lys- indtryk, som Stjernestudstrommene, de aerolith-slyngende Ild- kugler eller lignende Jldmeteorer give, ere af ganske forfljel- lig Natur: om de end forst antænde sig naar de naae ind i Jord-Atmosphæren; saa frembyder den faldende Aörolich dog det enestaaende Skuespil af en materiel Derorelse med no- get, som er vor Planet fremmed. Vi studse, „naar vi beføle, veje og chemist sonderlemme metalliske og jordagtige Masser, som tilhore den udenfor os liggende Verden, de him- melske Num"; samt i disse finde Mineralier, der gjore det sandsynligt, hvad ogsaa allerede Newton formodede, at Stof- fer, som hore til en og samme Gruppe af Verdenslegemer,