Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
istand til at forklare. Udgrundelsen af begge Slags For-
hold, de physiske saavelsom de geometriske, ville efter-
haanden fore til et og samme Maal: til genetiske Betragt-
ninger over Phcenomenets indre Natur.
Jeg har allerede tidligere henviist til, at vi i det Hele
taget kun staae i Forbindelse med Verdeusrummene, og
hvad der opfylder disse, ved lys- og varme opvækkende
Svingninger; ligesom ved de hemmelighedsfulde Tiltræknings-
kræfter, som fjerne Masser (Verdenslegemer) i Forhold til
Mængden of deres materielle Dele, udove paa vor Jord-
klode, dens Oceaner og Luftomhylning. De Lyssvingninger,
som udgaae fra den mindste teleskopiske Firstjerne i en oplø-
selig Taageplet, og for hvilke vort Dje endnu er modtage-
ligt, bringe os (saaledes som den sikkre Kundskab o in Lysets
Hastighed og Aberration mathematifl godtgjor) et Vid-
nesbyrd om Materiens ældste Tilværelse.^ Et
Lys-Indtryk fra de stjernefpldte Himmelrums Dyb, forer
os formedelst en simpel Tankeforbindelse over en Myriade af
Aarhundreder tilbage i Fortidens Afgrund. Om end de Lys-
indtryk, som Stjernestudstrommene, de aerolith-slyngende Ild-
kugler eller lignende Jldmeteorer give, ere af ganske forfljel-
lig Natur: om de end forst antænde sig naar de naae ind i
Jord-Atmosphæren; saa frembyder den faldende Aörolich dog
det enestaaende Skuespil af en materiel Derorelse med no-
get, som er vor Planet fremmed. Vi studse, „naar vi
beføle, veje og chemist sonderlemme metalliske og jordagtige
Masser, som tilhore den udenfor os liggende Verden, de him-
melske Num"; samt i disse finde Mineralier, der gjore det
sandsynligt, hvad ogsaa allerede Newton formodede, at Stof-
fer, som hore til en og samme Gruppe af Verdenslegemer,