Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

382 istand til at forklare. Udgrundelsen af begge Slags For- hold, de physiske saavelsom de geometriske, ville efter- haanden fore til et og samme Maal: til genetiske Betragt- ninger over Phcenomenets indre Natur. Jeg har allerede tidligere henviist til, at vi i det Hele taget kun staae i Forbindelse med Verdeusrummene, og hvad der opfylder disse, ved lys- og varme opvækkende Svingninger; ligesom ved de hemmelighedsfulde Tiltræknings- kræfter, som fjerne Masser (Verdenslegemer) i Forhold til Mængden of deres materielle Dele, udove paa vor Jord- klode, dens Oceaner og Luftomhylning. De Lyssvingninger, som udgaae fra den mindste teleskopiske Firstjerne i en oplø- selig Taageplet, og for hvilke vort Dje endnu er modtage- ligt, bringe os (saaledes som den sikkre Kundskab o in Lysets Hastighed og Aberration mathematifl godtgjor) et Vid- nesbyrd om Materiens ældste Tilværelse.^ Et Lys-Indtryk fra de stjernefpldte Himmelrums Dyb, forer os formedelst en simpel Tankeforbindelse over en Myriade af Aarhundreder tilbage i Fortidens Afgrund. Om end de Lys- indtryk, som Stjernestudstrommene, de aerolith-slyngende Ild- kugler eller lignende Jldmeteorer give, ere af ganske forfljel- lig Natur: om de end forst antænde sig naar de naae ind i Jord-Atmosphæren; saa frembyder den faldende Aörolich dog det enestaaende Skuespil af en materiel Derorelse med no- get, som er vor Planet fremmed. Vi studse, „naar vi beføle, veje og chemist sonderlemme metalliske og jordagtige Masser, som tilhore den udenfor os liggende Verden, de him- melske Num"; samt i disse finde Mineralier, der gjore det sandsynligt, hvad ogsaa allerede Newton formodede, at Stof- fer, som hore til en og samme Gruppe af Verdenslegemer,