Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ring af tvende isomorphe Metaller, derimod vist-
nok ingen Forbindelse i bestemte Forhold. I ringe Mængde
forefindes iblandet: Kobolt, Mangan, Magnesium, Tin, Kob-
ber og Kulstof. Det sidstnævnte Stof er deelviis mechanist
blandet t Massen fom vanskelig forbrændeligt Graphit; og
deelviis chemisk forbundet med Jern, saalcdes som i meget
Stangjern. Hovedmasseil af Meteorjeruet indeholder ogsaa
stedse en ejendommelig Forbindelse af Phosphor med Jern
og Nik el, som ved Jernets Oplosning i Chlorvandstof-Syre
bliver tilbage i Form af selvhvide, mikroskopiske Krystalttaale
og Smaablade."
„B. De egentlige Meteorstene plejer man, ledet af
deres ydre Udseende, at dele i to Classcr. Den ene Slags
viser nemlig, i en tilsyneladende ligeartet Grundmasse, Korn
og Smaafliser af Meteorjern, som folger Magneten og
ganske besidder det i de storre Masser fundne Meteorjerns
Natur. Hertil hore s. Er. Meteorstenene fra Blansko, Lissa,
Aigle, Ensisheim, Chantonnay, Klein-Wenden red Nordhau-
sen, Eirlebcn, Chatean-Nenard og Utrecht. Den anden Classe
er fri for metalliske Iblandinger og fremstiller sig mere
som et krystallinsk Couglomerat af forfljellige Mineral-
substantser: saaledes som s. Er. Stenene fra Juvenas, Lon-
talar og Staunern."
„Siden Howard, Klaproth og Vauguelin have anslillet
de sorste chemiste Undersøgelser af Meteorstene, tog man t
lang Tid ingen Hensyn til, at de kunde være en Blanding
af enkelte Forbindelser; man udforskede deres Bestanddele fun
i det hele, og nojedes med at uddrage den mulige metalliste
Jernholdighed ved Hjælp af Magneten. Efterat Mohs havde
gjort opmærksom paa nogle Aerolithers Analogie med visse
telluriske Steenmasser, forsøgte Nordenskjold at bevise, at