Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

ring af tvende isomorphe Metaller, derimod vist- nok ingen Forbindelse i bestemte Forhold. I ringe Mængde forefindes iblandet: Kobolt, Mangan, Magnesium, Tin, Kob- ber og Kulstof. Det sidstnævnte Stof er deelviis mechanist blandet t Massen fom vanskelig forbrændeligt Graphit; og deelviis chemisk forbundet med Jern, saalcdes som i meget Stangjern. Hovedmasseil af Meteorjeruet indeholder ogsaa stedse en ejendommelig Forbindelse af Phosphor med Jern og Nik el, som ved Jernets Oplosning i Chlorvandstof-Syre bliver tilbage i Form af selvhvide, mikroskopiske Krystalttaale og Smaablade." „B. De egentlige Meteorstene plejer man, ledet af deres ydre Udseende, at dele i to Classcr. Den ene Slags viser nemlig, i en tilsyneladende ligeartet Grundmasse, Korn og Smaafliser af Meteorjern, som folger Magneten og ganske besidder det i de storre Masser fundne Meteorjerns Natur. Hertil hore s. Er. Meteorstenene fra Blansko, Lissa, Aigle, Ensisheim, Chantonnay, Klein-Wenden red Nordhau- sen, Eirlebcn, Chatean-Nenard og Utrecht. Den anden Classe er fri for metalliske Iblandinger og fremstiller sig mere som et krystallinsk Couglomerat af forfljellige Mineral- substantser: saaledes som s. Er. Stenene fra Juvenas, Lon- talar og Staunern." „Siden Howard, Klaproth og Vauguelin have anslillet de sorste chemiste Undersøgelser af Meteorstene, tog man t lang Tid ingen Hensyn til, at de kunde være en Blanding af enkelte Forbindelser; man udforskede deres Bestanddele fun i det hele, og nojedes med at uddrage den mulige metalliste Jernholdighed ved Hjælp af Magneten. Efterat Mohs havde gjort opmærksom paa nogle Aerolithers Analogie med visse telluriske Steenmasser, forsøgte Nordenskjold at bevise, at