Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Anmærkninger.
1 (S. 6.) Kosmos Bd. I. S. 42-45 og 111.
2 ((g. 8.) P. a. St. Bd. I. S. 6—8, Bd. II. S. 12—13 eg 85.
3 (S. 8.) P. a. St. Bd. IL 26-31 og 42—46.
4 (S. 8.) P. a. St. Bd. I. S. 325—328, Bd. ll. 101-104.
s (S. 9.) M. v. Olfers, Ueberreste vorweitlicher Rie-
senthiere in Beziehung auf ostasiatische Sagen i Abh. der
Berl. Akad. 1839 S. 51. Angaaende Empedokles's Mening om Aar-
sagen til de ældste Dyrformers Undergang s. Hegels Geschichte
der Philosophie Bd. II. S. 344.
b (S. 9.) Angaaende Verdenstrceet Yggdrasil og den brusende
Kjedelbrsnd Hvergelmir samml. Deutsche Mythologie von Ja-
cob Grimm 1844 S. 530 og 756, saavelsom Maltet, Northern
Antiquities 1817 p. 410, 489 0g 492.
c (©. 11.) Kosmos Bd. I. 27—29.
e (S. 11.) P. a. St. Bd. II. Anm. S. 90.
s (S. 12.) I de indledende Betragtninger til Kosmos Bd. I.
S. 28 havde ikke i Almindelighed flnllet være fagt, „at i Erfarings-
videnstaberne Udfindelsen af Lovene fremtræder som det endelige Maal
for den menneskelige Grandskning." Modificationen: „i mange Grup-
per af Phænomener" havde været nodvendig. Den Forsigtighed hvor-
med jeg i andet Binds (S. 284 og 323) har udtrykt mig angaaende
Newtons Forhold til Kepler, viser som jeg troer, aldeles utvivlsomt,
at jeg ingenlunde sorverler Naturlovenes Udforskning med deres Udtyd-
ning, det vil sige: med Phænomenernes Forklaring. Jeg siger om Kep-
ler: En rig Fylde af nojagtige Observationer, hivrorende fra Tycho de
Brahe, begrundede Opdagelser af de evige Love for planetarisk Be-
vægelse, der have beredt Keplers Navn en ubodelig Hæder, og af New-
ton udtydede, ja theoretisk som nødvendige beviste, sortes
over i Tankens Lysrige (i en tænkende Erkjenden as Naturen) ; om
Newton siger jeg: „Bi slutte med Jordens Formdannelse, saaledes som
den er bleven erkjendt af theoretiske Slutninger. Newton hævede
sig til Verdensspstemets Forklaring, dengang det lykkedes ham at
finde den Kraft, af hvis Virkning de Keplerfle Love ere en nodven-
dig Folge. Samml. angaaende denne Gjenstand (vn laws and causes)
lv