Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Anmærkninger. 1 (S. 6.) Kosmos Bd. I. S. 42-45 og 111. 2 ((g. 8.) P. a. St. Bd. I. S. 6—8, Bd. II. S. 12—13 eg 85. 3 (S. 8.) P. a. St. Bd. IL 26-31 og 42—46. 4 (S. 8.) P. a. St. Bd. I. S. 325—328, Bd. ll. 101-104. s (S. 9.) M. v. Olfers, Ueberreste vorweitlicher Rie- senthiere in Beziehung auf ostasiatische Sagen i Abh. der Berl. Akad. 1839 S. 51. Angaaende Empedokles's Mening om Aar- sagen til de ældste Dyrformers Undergang s. Hegels Geschichte der Philosophie Bd. II. S. 344. b (S. 9.) Angaaende Verdenstrceet Yggdrasil og den brusende Kjedelbrsnd Hvergelmir samml. Deutsche Mythologie von Ja- cob Grimm 1844 S. 530 og 756, saavelsom Maltet, Northern Antiquities 1817 p. 410, 489 0g 492. c (©. 11.) Kosmos Bd. I. 27—29. e (S. 11.) P. a. St. Bd. II. Anm. S. 90. s (S. 12.) I de indledende Betragtninger til Kosmos Bd. I. S. 28 havde ikke i Almindelighed flnllet være fagt, „at i Erfarings- videnstaberne Udfindelsen af Lovene fremtræder som det endelige Maal for den menneskelige Grandskning." Modificationen: „i mange Grup- per af Phænomener" havde været nodvendig. Den Forsigtighed hvor- med jeg i andet Binds (S. 284 og 323) har udtrykt mig angaaende Newtons Forhold til Kepler, viser som jeg troer, aldeles utvivlsomt, at jeg ingenlunde sorverler Naturlovenes Udforskning med deres Udtyd- ning, det vil sige: med Phænomenernes Forklaring. Jeg siger om Kep- ler: En rig Fylde af nojagtige Observationer, hivrorende fra Tycho de Brahe, begrundede Opdagelser af de evige Love for planetarisk Be- vægelse, der have beredt Keplers Navn en ubodelig Hæder, og af New- ton udtydede, ja theoretisk som nødvendige beviste, sortes over i Tankens Lysrige (i en tænkende Erkjenden as Naturen) ; om Newton siger jeg: „Bi slutte med Jordens Formdannelse, saaledes som den er bleven erkjendt af theoretiske Slutninger. Newton hævede sig til Verdensspstemets Forklaring, dengang det lykkedes ham at finde den Kraft, af hvis Virkning de Keplerfle Love ere en nodven- dig Folge. Samml. angaaende denne Gjenstand (vn laws and causes) lv