Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

50 a Eridani . . 0,444 Aldebaran . . . 0,444 ß Centauri . . . . 0,401 a Ctiicis . . . . 0,391 Antares . . . . 0,391 a Aquilae . . . . 0,350 Spica . . . . 0,312 ligesom ogsaa Lysmængden af de Stjerner, som nojagtigen ere af forsti anden, ... sjette Størrelse: Srorrelse efter den scrdv. Skala. Lysin crngde. 1,00 0,500 2,00 0,172 3,00 0,086 4,00 0,051 5,00 0,034 6,00 0,024 hvorved Lysmængden af « Centauri bestandig danner Eenheden." 1 (S. 84.) Kosmos Bd. III. S. 39—40 med Anm. 3?, 33. 3 (S. 85.) P. a. St. Bd. 1. S. 150 og Anm. S. 94 Note 73. 4 (S. 86.) On the space-penetrating power of telescopes i Sir John Herschel, Out!, of Astr. § 803. 5 (S. 87.) Jeg kan ikke ville forsøge i een Anmærkning at sammentrænge alle de Grunde, paa hvilke Argelanders Anfluelser støtte sig. Det vil være tilstrækkeligt af hans venskabelige Breve til mig her at meddele følgende: „De have i tidligere Aar (1843) opfor- dret Capitain Schwinck, i Henhold til de i hans Mappa coclestis ind- førte Stjerner, at vurdere Antallet af dem, som fra 1ste til 7de Stør- relse (sidstnævnte iberegnet) hele Himmelhvælvingen synes at indeholde. Han finder fra — 30° til + 90° nordlig Declination 12148 ©jerner; og følgelig under den Forudsætning, at Fordelingen fra 30° sydlig Declination indtil Sydpolen forbliver den samme: paa hele Firmamen- tet 16-200 Stjerner af de nysnævnte Storrclser. Denne Vurdering synes ogsaa mig at komme Sandheden meget nær. Det er bekjendt, at naar man kun betragter hele Massen, enhver følgende Classe da omtrent indeholder tre Gange saa mange Stjerner, som den fore» gaaende (Struve, Catalogus stellarum duplicinm p. XXXIV; A rg elander, Bonner Zonen XXVI). Nu har jeg norden for Æqvator i min Uran orne trie 1441 Stjerner 6", hvorefter for hele Himlen vilde folge omtrent 3000; men heri ere Stjernerne 6.7m