Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

• - IV^rl ... 166 Saturn, Striber, Ninge, ercentrifke Beliggenhed S. 347—351. Saturns S a tel liter S. 351—35'2. Uranus S. .352—353. Uranus's Satellit er S 353—355. Neptun: Opdagelse og Elemenier S. 355 - 357 og Anm. . S. 142 (9?o. 96). Neptuns Satelliter S. 357. HT. Com et erne: — ved den mindste Masse udfyldende uhyre Rum; Skikkelse, Omlobs-Perioder, Deling; de indre Cometers Elementer S. 358 -375 og Anm. S. 145 (No. 5, 10, 12, 14, 23, 25, 28, 3! og 34). IV. Dy rkr edsly sets Ring: — det Historiske. — Dobbel Jnter- mittents: daglig og aarleg? — der bliver at sijelne imellem det, som tilhorer ben kosmiske Lvsproces selv i Dprekredslysets Ring, og hvad der maa tilskrives Atmosphærens foranderlige Gjennemsigtighed. — Vig- tigheden af lange Rækker as korresponderende Observationer under Tro- Perne i forstjellige Hvider over Havet indtil ni- og^tolvtusiuve ^od. — Gjenstin ligesom ved Solens Nedgang. — Dets Sammenligning i en og samme Nat med bestemte Dele af Mælkevejen. — Om Zodiakallp- sets Ring falder sammen med Sol-Æqvatorens Plan. S. 376—880. V. Stjerneskud, Ild ku gler, Mete or si ene: — Ældste, chronologist sikker bestemte Aörolithfald, og ben Indflydelse, som S teen- faldet i 2Egos Potamoi og sammes kosmiske Forklaring har udovet paa Anaxagoras's og Diogenes fra Apollonias (fom horte til den nyere ioniste Skole) Verdensanskuelser; Omsvinget, som modvirker Falvets Styrke (Centrifugalkraft og Gravitation); S. 881—386 oß Anm. S. 153 (No. 5—9). — Meteorernes geometriske o g physiske Forhold, ved sp or ad i ske o g p eri odisk e Meteorfald; Stjerneskuds Rad i a ti o », bestemte Udgangspunkter; Middeltal af sporadiske og periodiske Stjerneskud i en Time efter Meianedernes Forffjellighed; S. 386—392 vg Anm. S. 151 (No. 13-19). — Foruden den hellige Laurentius's Strom og det nu svagere November-Phcenomen ere endnu 4 til 5 andre periodiske aarligt sig gjentagende Stjernestudfald, blevne erkjendte med ftor Sandsynlighed S. 392—394 og Anm. S. 155 (No. 20 og 21;. Meteorernes Hoide og Hastighed 394. — Physiske Forhold, Colorit og Haler, Forbrændings-Proces, Srorrelse; Erempler paa Antændelsen af Bygninger; S. 394—398. — Meteorstene; Aorolithfald ved klar Himmel eller efter Fremmelsen as en lille inert Meteorfly S. 398-300 og Anm. S. 156 (No. 25 og ‘26). — Problematist Hyppighed af Stjerneskud imellem Midnat og de livlige Morgentimer (timeviis'Varia- tion) S. 399. — Aerolilhernes chemise Forhold; Analogie imellem Blandingsdelene to 4^0—40!. Slutningsord: — Tilbageblik paa det Tilstræbte. —Jndflrccnr- uing med Hensyn til en vhysilk Verdcnsbestrivelses Compositions Natur — Fremstilling af Verdenslegemernes factiske Relationer til hinanden. — Keplers Love for planetarist Bevcegebe. - Simpelheden i de urano- logiste Problemer i Modsætning til de telluriste, formedelst Udelukkelsen af te Virkninger, som opstaae as stofforstjellighed og Stofverel. :— Elementer for Planetsystemets Stabilitet S. 40-5—410. Indholdsfortegnelse S. J 59—166. (Hedsat •=-