Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
84 III. Firstgernernes Ilntal, Fordeling og Farve. — Stjernehobe (Stjernesværme). — Mælkevejen, blandet med taa Taagepletter. Allerede i forste Afsnit af denne fragmentariske Astro- gnosie, er bleven mindet om en ferft af Olbers fremsat Be- tragtttittgi: at naar nemlig hele Himmelhvælvingen var be- dækket ved utallige, bag hinanden liggende Stjernelag, saa vilde, saafremt Lyset usvækket passerede Verdensrummet, Solen kun være kjendelig ved sine Pletter, og Maanen som en morkere Skive, medens intet Billede af nogen enkelt Stjerne, paa Grund af det allevegne fra tilstrommende Lys og derved overalt udbredte Glands, vilde lade sig ftjelne. Paa en med Hensyn til Pbænomenets Aarsag aldeles modsat, men for den menneskelige Viden lige Usordeelagtig Tilstand af den for Djet sig frembydende Himmelhvælving, er jeg levende bleven mindet i de peruanste Sletter imellem Syd- havets Kyster og Andeskjæden. En tæt Taage bedækker her i Lobet af flere Maaneder Firmamentet. Man kalder denne Aarstid el tiempo de la garua. Ingen Planet, ingen af den sydlige Hemisphæres skjoimeste Stjerner, end ikke Kanopus, Korset eller Centaurens Fodder, ere synlige. Man gjætter ofte neppe Maanens Sted. Lader Solskivens Omrids sig en enkelt Gang erkjende, saa viser den sig aldeles straalelos, ligesom gjennem farvede Blændeglas; sædvanlig guulrod, undertiden hvid, sjeldnest blaagron. Skipperen, drivende for