Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
III.
Firstgernernes Ilntal, Fordeling og Farve. — Stjernehobe
(Stjernesværme). — Mælkevejen, blandet med taa Taagepletter.
Allerede i forste Afsnit af denne fragmentariske Astro-
gnosie, er bleven mindet om en ferft af Olbers fremsat Be-
tragtttittgi: at naar nemlig hele Himmelhvælvingen var be-
dækket ved utallige, bag hinanden liggende Stjernelag, saa
vilde, saafremt Lyset usvækket passerede Verdensrummet,
Solen kun være kjendelig ved sine Pletter, og Maanen som
en morkere Skive, medens intet Billede af nogen enkelt
Stjerne, paa Grund af det allevegne fra tilstrommende Lys
og derved overalt udbredte Glands, vilde lade sig ftjelne. Paa
en med Hensyn til Pbænomenets Aarsag aldeles modsat,
men for den menneskelige Viden lige Usordeelagtig Tilstand
af den for Djet sig frembydende Himmelhvælving, er jeg
levende bleven mindet i de peruanste Sletter imellem Syd-
havets Kyster og Andeskjæden. En tæt Taage bedækker her
i Lobet af flere Maaneder Firmamentet. Man kalder denne
Aarstid el tiempo de la garua. Ingen Planet, ingen af
den sydlige Hemisphæres skjoimeste Stjerner, end ikke Kanopus,
Korset eller Centaurens Fodder, ere synlige. Man gjætter
ofte neppe Maanens Sted. Lader Solskivens Omrids sig en
enkelt Gang erkjende, saa viser den sig aldeles straalelos,
ligesom gjennem farvede Blændeglas; sædvanlig guulrod,
undertiden hvid, sjeldnest blaagron. Skipperen, drivende for