Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

92 og besindige Iagttagere. Paa Java og Sumatra maalte de Stjerneafstande; og de sydligste Stjerner bleve nu iudtegnede paa Himmelkaartene af Bartsch, Hondius og Bayer, samt ved Keplers Flid i Tychos Nudolphinske Stsernecatalog. Neppe et halvt Aarhundrede efter Magellans Jordom- seiling begynder Tychos beundringsværdige Arbeide over Firstjernernes Position: i Nøjagtighed overtræffende Alt, hvad den praktiske Astronomie til den Tid havde frembragt, endog- saa de flittige Firstjerne-Observationer af Landgreve Wil- helm IV i Cassel. Tychos Catalog, bearbeitet og udgivet af Kepler, indeholder dog atter kun 1000 Stjerner, hvor- iblandt i det højeste 1/4 ere af sjette Størrelse. Denne Forteg- nelse og den mindre benyttede af Hevelius, med 1564 Sted- bestemmelser for Aaret 1660, ere de sidste, som (formedelst den Danziger Astronoms egensindige Uvillie mod Anvendelsen af Kikkerter til Maalning) bleve anstillede med uvæbnet Die. Denne Forening af Kikkerten og Maaleinstrumenter, af det teleskopiske Seen og Maaling, frembød endelig Mulig- heden af Stedbestemmelse af Stjerner under 6te Størrelse (fornemmelig imellem 7de og 12te). Astronomerne nærmede sig nu ferst den egentlige Besiddelse af Firstjerneverdenen. Men Tcelninger og Stedbestemmelser af de svagere teleskopiske Stjerner have ikke alene ydet den Fordeel, ved Udvidelsen af Iagttagerens Horizont at lade ham erkjende en storre Deel af Verdensrummets Indhold; de have ogsaa, hvilket endnu er vigtigere, middelbar udøvet en væsentlig Indflydelse paa Kundskab om Verdensbygningen og dens Skikkelse paa Opdagelsen af nye Planeter, og paa den hurtigere Be- stemmelse af deres Baner. Da Wilhelm Herschel havde den lykkelige Tanke ligesom at kaste Loddet i Himlens Dyb, og i sine Stjerne-Vurderinger^ at tcelle de Stjerner, som