Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Bærrene. Skaalrusten findes saavel hos den grøn-
bladede som den purpurrøde Varietet af Berberis vul-
garis, endvidere paa forskellige andre Berberisarter,
dog ikke paa dem, der har læderagtige Blade.
I Aarenes Løb har Sortrusten gentagne Gange
anrettet betydelig Skade, især for Havreavlen i Jyl-
land; i Aarene 1883—1907 var der gennemsnitlig stærke
Angreb hvert 4. Aar; de indtraf især omkring Aar-
hundredskiftet, saaledes i Aarene 1894, 1895, 1896,
1897 og 1901. Siden 1901 er tilsvarende Angreb (d.
v. s, tidlige og meget ondartede) ikke iagttagne. Dette
skyldes sikkert flere samvirkende Aarsager. For det
første blev der i Rustaarene rejst en Agitation for
Udryddelsen af Berberisbuskene, som senere er bleven
fortsat, støttet til Lov af 27. Marts 1903; disse Buske
er i stort Tal bievne ryddede, hvorved Landbofore-
ningernes i alle Krese gennemførte Arbejde for Plante-
avlens Fremme ved Konsulenter og Forsøgsassistenter,
ved Udstillinger og Foredrag har været af største Be-
tydning. Dernæst maa det fremhæves, at der er sket
store Forbedringer i Dyrkningen af de for Rast ud-
satte Kornarter; man er kommen ind paa en tidligere
Saaning af Vaarsæden, Graa Havre er mange Steder
afløst af Gul Havre o. s. v.
Sagen er nemlig den, at ved Siden af Smitteover-
førelsen fra Berberis og Græsser i dennes Nærhed har
forskellige Smittebetingelser stor Betydning for
Sortrustens Optræden. Da Sommersporespredningen
i Almindelighed ikke finder Sted før Midten af Juli
for Vintersædens, og før Begyndelsen af August for
Vaarsædens Vedkommende, vil Rustangrebet blive des
svagere, jo nærmere Kornet er ved sin Modning paa
de anførte Tidspunkter; de mest modne Planter vil
kun frembyde lidt levende Væv, hvor Svampen kan
trives; anderledes med det sildige Korn, som da endnu
er helt grønt. Derfor er Saatiden af allerstørste
Betydning især for Vaarsæden; Havre saaet i første