Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

106 Bærrene. Skaalrusten findes saavel hos den grøn- bladede som den purpurrøde Varietet af Berberis vul- garis, endvidere paa forskellige andre Berberisarter, dog ikke paa dem, der har læderagtige Blade. I Aarenes Løb har Sortrusten gentagne Gange anrettet betydelig Skade, især for Havreavlen i Jyl- land; i Aarene 1883—1907 var der gennemsnitlig stærke Angreb hvert 4. Aar; de indtraf især omkring Aar- hundredskiftet, saaledes i Aarene 1894, 1895, 1896, 1897 og 1901. Siden 1901 er tilsvarende Angreb (d. v. s, tidlige og meget ondartede) ikke iagttagne. Dette skyldes sikkert flere samvirkende Aarsager. For det første blev der i Rustaarene rejst en Agitation for Udryddelsen af Berberisbuskene, som senere er bleven fortsat, støttet til Lov af 27. Marts 1903; disse Buske er i stort Tal bievne ryddede, hvorved Landbofore- ningernes i alle Krese gennemførte Arbejde for Plante- avlens Fremme ved Konsulenter og Forsøgsassistenter, ved Udstillinger og Foredrag har været af største Be- tydning. Dernæst maa det fremhæves, at der er sket store Forbedringer i Dyrkningen af de for Rast ud- satte Kornarter; man er kommen ind paa en tidligere Saaning af Vaarsæden, Graa Havre er mange Steder afløst af Gul Havre o. s. v. Sagen er nemlig den, at ved Siden af Smitteover- førelsen fra Berberis og Græsser i dennes Nærhed har forskellige Smittebetingelser stor Betydning for Sortrustens Optræden. Da Sommersporespredningen i Almindelighed ikke finder Sted før Midten af Juli for Vintersædens, og før Begyndelsen af August for Vaarsædens Vedkommende, vil Rustangrebet blive des svagere, jo nærmere Kornet er ved sin Modning paa de anførte Tidspunkter; de mest modne Planter vil kun frembyde lidt levende Væv, hvor Svampen kan trives; anderledes med det sildige Korn, som da endnu er helt grønt. Derfor er Saatiden af allerstørste Betydning især for Vaarsæden; Havre saaet i første