Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
8.
Smittebetingelser.
Som i første Afsnit allerede berørt, er Tilstede-
værelsen af Smitstof ikke nok til at fremkalde en
smitsom Sygdom; der maa støde andre begunstigende
Aarsager til, m. a. O. de indirekte Sygdomsaarsager
er af allerstørste Betydning.
Dette kan paavises ved mangfoldige Iagttagelser
i Marken og ved Indpodningsforsøg i Laboratoriet.
Saaledes kan man f. Eks. i Varietetsforsøg med Hvede
finde nogle Sorter og Stammer svagt eller slet ikke
angrebne Side om Side med andre, som er oversaaede
med Gulrust fra øverst til nederst; Smitten er altsaa
rigelig tilstede, men alligevel kan Sygdommen ikke
»slaa an« hos alle de prøvede Sorter. Eller man iagt-
tager, at nogle Sygdomme er langt mere ondartede
ved tidlig Saaning af Byg og Havre end ved sildig,
paa samme Mark og i det hele under iøvrigt lige Be-
tingelser. Overfører man Sporer af Kløverens Bæger-
svamp paa unge Kløverplanter, som holdes tørre, faar
man ingen Infektion; denne finder derimod Sted i
ondartet Grad, naar man sætter Glasklokker over
Planterne og derved gør Luften fugtig, og særlig
slemt bliver Angrebet, naar Luften skiftevis holdes
tør og fugtig (Coleman). Skønt Rugen i det fri kan
angribes stærkt af Sortrust, kan man dog ikke frem-
kalde en saadan Infektion ved Smitte med Sortrust-
sporer, som stammer fra Havre; Forsøget lykkes der-
imod let, naar Sporerne stammer fra Rug.
Hvis man nu vil analysere saadanne og mange
andre lignende Erfaringer, maa man være opmærksom
paa de forskellige Trin i Sygdommens Udvikling, som
er omtalt i de foregaaende Afsnit, og paavise, hvorledes