Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

64 der er aldrig Tale om Ødelæggelse af de spæde Spirer eller senere af Siderødderne; Angrebet synes mindre ondartet og lettere helbredeligt end for de to andre Svampes Ved- kommende. 2) Kaalroer og Turnips angribes langt sjældnere, selv paa Jord, hvor Runkel- og Sukkerroer lider meget af Rodbrand. Her er det oftest den nederste Del af Kim- stænglen og Roden, som dræbes under Sortfarvning (»Sorte Ben«). Kaal kan angribes meget stærkt i fugtige Bede og Drivbænke, hvor Planter til Udplantning tiltrækkes. Ogsaa hos de korsblomstrede synes en Phoma-Axt at frem- kalde rodbrandagtige Fænomener. 3) Blandt Kornarterne angribes især Byg og Havre af Rodbrand, Byg oftere end Havre. Kun i særdeles ond- artede Tilfælde dræbes de spæde Planter, i Regelen viser Sygdommen sig her som en langvarig Svækkelse. Planterne vokser langsommere end normalt; de busker sig ikke og faar en sygelig graalig eller rødviolet Farve; de er »spidse« og giver kun faa og daarlig udviklede Kærner. Den under- jordiske Stængeldel er indskrumpet og især hos Byg af en brun Farve. Foruden Pythium synes Slimskimmel (Fu- sarium) meget ofte at kunne fremkalde Rodbrand, hos Korn. Baade Jordsmitte og Saasædsmitte finder Sted. 4) Hos Græsmarkens Bælgplanter overses Rodbrand- angrebet let, da de unge Planter dør, medens de endnu er skjult af Dæksæden; som hos Rodfrugterne kan en Be- stand, der har været god lige efter Spiringen, senere blive stærkt udtyndet eller gaa helt til Grunde. Ogsaa hos disse Planter kan Slimskimmel (Fusarium) fremkalde Rod- brand. Denne synes almindeligst at skyldes Jordsmitte; men Frøsmitte er iagttaget. Rødkløver er især paa let Jord mislykket paa Grund af Rodbrand, medens dens Van- trivsel paa Lerjord oftest skyldes Kløveraal (A. Madsen Mygdal). Hvorledes end Smitten overføres er Angrebene af Kimskimmel særdeles forskellige efter de B e ti n ge 1 s e r, hvorunder Værtplanternes Spiring og første Udvikling