Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1914

Serie: Landboskrifter

Forlag: August Bangs Forlag

Sted: København

Sider: 270

UDK: 581.2

Med 111 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
78 overførelsen var helt udfoldede og derfor immune. Den syge Hjærtebladroset kan dø tidligt, hvorved Roens Vækst standser; de døde Blade bliver sorte, hvorfor mange Tilfælde af »Hjærteforraadnelse« (o: sorte Hjærteblade) sandsynligvis er forvoldt af Bladskimmel. Som Følge af den beskrevne Smitteoverførelse ses Angrebet stedse først i de Roemarker eller i de Dele af saadanne, der er nærmest ved Frømarkerne. Jo større Afstanden er fra Frøroerne, des svagere bliver Angrebet af Bladskimmel, hvilket fremgaar af følgende Tal (O. Christensen): Afstand: 50 m 100 - 160 - 200 - pCt. Planter med Bedeskimmel: 30 25 17 10 Svampens Overvintring synes som Regel at finde Sted i de til Frøavl udtagne Moderroer; Overvintring ved Ægsporer har kun undtagelsesvis Betydning. I Forbindelse hermed staar det, at Bedeskimmelen i Danmark er knyttet til Frøavlsegnene; udenfor disse (f. Eks. mange Steder i Jylland) optræder den spar- somt og meget sent eller slet ikke. Angrebets Styrke varierer meget fra Aar til Aar; det er sparsomt i tørre og mere udbredt i fugtige Somre. Svampen kan da gøre Skade i Frømarken ved at hæmme Frøsætningen. I første Aars Mark bliver Roerne paa de syge Planter kun smaa, og naar dette finder Sted hos 20—30 pCt. af Bestanden, be- tyder det jo ikke saa lidt. Bekæmpelsesforanstaltninger: a) Saa stor Afstand som muligt mellem Frøroer og 1. Aars Roer; Frørunkelroer maa aldrig plantes i 1. Aars Foderroe- eller Sukkerroemark. b) Ved Udtagningen af Moderroer om Efteraaret