Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
overførelsen var helt udfoldede og derfor immune.
Den syge Hjærtebladroset kan dø tidligt, hvorved
Roens Vækst standser; de døde Blade bliver sorte,
hvorfor mange Tilfælde af »Hjærteforraadnelse« (o: sorte
Hjærteblade) sandsynligvis er forvoldt af Bladskimmel.
Som Følge af den beskrevne Smitteoverførelse ses
Angrebet stedse først i de Roemarker eller i de Dele
af saadanne, der er nærmest ved Frømarkerne. Jo
større Afstanden er fra Frøroerne, des svagere bliver
Angrebet af Bladskimmel, hvilket fremgaar af følgende
Tal (O. Christensen):
Afstand:
50 m
100 -
160 -
200 -
pCt. Planter med Bedeskimmel:
30
25
17
10
Svampens Overvintring synes som Regel at finde
Sted i de til Frøavl udtagne Moderroer; Overvintring
ved Ægsporer har kun undtagelsesvis Betydning. I
Forbindelse hermed staar det, at Bedeskimmelen i
Danmark er knyttet til Frøavlsegnene; udenfor disse
(f. Eks. mange Steder i Jylland) optræder den spar-
somt og meget sent eller slet ikke.
Angrebets Styrke varierer meget fra Aar til Aar;
det er sparsomt i tørre og mere udbredt i fugtige
Somre. Svampen kan da gøre Skade i Frømarken
ved at hæmme Frøsætningen. I første Aars Mark
bliver Roerne paa de syge Planter kun smaa, og naar
dette finder Sted hos 20—30 pCt. af Bestanden, be-
tyder det jo ikke saa lidt.
Bekæmpelsesforanstaltninger:
a) Saa stor Afstand som muligt mellem Frøroer
og 1. Aars Roer; Frørunkelroer maa aldrig plantes i
1. Aars Foderroe- eller Sukkerroemark.
b) Ved Udtagningen af Moderroer om Efteraaret