Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

82 at modnes, ved Indhøstnings- og Tærskningsarbejdet. Kimen i det modne Korn er altsaa fri for Svampe- hyfer; Brandsporerne findes kun udvendig paa Kornets Skal og Avner; de spirer ikke før Kornets Saaning og Spiring; de derved dannede Knopceller (se ovenfor) udvikler Spiretraade, der trænger ind i den spæde Plante i Spiringens allerførste Dage. Jo længere Spiringen er fremskreden, des vanskeligere finder In- fektionen Sted, og naar første Blad er ved at bryde frem, er Planten immun mod Brandangreb. Da Sporerne findes udvendig paa Saasæden i dette Til- fælde, er Bekæmpelsen lettere, da man ved forskellige Foranstaltninger kan dræbe Sporerne uden at øde- lægge Kimen. Smitte fra Jord og Gødning er udelukket, hvor der er Blomstersmitte; derimod kan man ikke paa Forhaand afvise Muligheden derfor ved Spirings- smitten; men talrige Forsøg har vist, at denne Smitte- maade er uden nogen praktisk Betydning. Jord- smitte finder ikke Sted, da de ved Høsten spildte Sporer hurtig spirer i Jorden, hvorefter Kimene dør af Mangel paa Næring; saar man derfor f. Eks. brand- fri Hvede efter en Hvedeafgrøde med megen Brand, faar man ingen Brand. De Sporer, som passerer Dyrenes Fordøjelseskanal, eller som med Halm, Affald fra Tærskning eller lign, kommer paa Møddingen, mister oftest deres Spireevne; eller hvis de spirer, da gaar den derved fremkaldte Svampevækst snart til Grunde. Man kan derfor regne med, at al for Praksis be- tydningsfuld Brandsmitte skyldes smittet Saa- sæd; derfor er Landmanden altid Herre over at kunne forebygge disse Sygdomme ved passende Af- svampning af Saasæden. Brandsporerne kan i tør Tilstand bevare Spire- evnen i flere Aar; derfor faar man ikke mindre Brand ved at anvende overgemt, smittet Saasæd. Brandsvampene er lejlighedsvise Raadsvampe og