Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

119 h + 300 — — 1,5 a = o 100 M 1,5 a — h —3 og hvis h = 0,9 a: 100 M = £ (103) P 5 ’ v Naar derfor Kraften P virker i Afstanden i a fra Tvær- snittets Midtlinie, og h er lig 0,9 a, vil den neutrale Axe gaa gennem Jærnets Tyngdepunkt, og Jærnspændingen følgelig være Nul. Er Kraftens Excentricitet endnu min- dre, vil der komme Tryk i Jærnet, og Formlerne gælder da ikke mere, man maa bruge (93). Man faar herved et Holdepunkt ved Bedømmelsen af M de mulige Dimensioner. Gøres a = 500 —, kan man be- stemme o-b af (102). Viser det sig, at Gb er mindre end M 40at, kan man benytte Værdien a — 500 — og behøver intet Jærn, men ved at indlægge noget Jærn, kan a formindskes — hvormeget afhænger af, hvor nær ob er de 40at. Viser det sig derimod, at ab bliver større end 40 maa a forøges, og Formlen (93) skal da anvendes. De Højder man finder paa een af disse Maader, vil saa yderligere kunne bringes ned ved en Trykarmering. Har man tilstrækkelig Konstruktionshøjde, vil man altid kunne finde et Tværsnit uden Trykarmering," der giver o7> = 40at, derimod vil man kun undtagelsesvis kunne faa Jærnet fuldt udnyttet samtidig; jo større M:P er, desto højere vil man kunne faa Jærnspændingen op uden at overanstrenge Betonen. Til en given Værdi af M:P vil der svare uendelig mange Værdipar af a og f, der alle giver c>7,=40at, og af hvilke det med det mindste f giver den billigste Løsning. Det fordelagtigste Værdipar maa man prøve sig frem