Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

 130 Bliver Jærnets Længde over 10—12m, kan det blive nødvendigt at svejse det sammen af flere Stykker. Saadanne Svejsesteder bør saavidt muligt lægges paa de mindst ud- satte Punkter, og inden Svejsningen maa Enderne stukkes op, saa Svejsestedet ikke bliver tyndere end Stangens nor- male Tværsnit. Svejsningen skal udføres meget omhyggeligt, og hvert enkelt Svejsested bør besigtiges, ligesom enkelte Bøje- eller Trækprøver er at anbefale. Ved Indstøbningen maa Jærnet være rent, frit for Fedt, Jord og Snavs, derimod maa det gerne være rustent. Forskallingen bør i Reglen være fuldendt, inden Støb- ningen begynder. Dragerkasserne (Fig. 79) bestaar af et Bundbrædt af Dragerens Bredde, til hvilket Sidebrædderne sømmes. I disse skæres der ud for Bjælkerne, hvis Bund- brædt hviler paa en Revle. Ovenpaa Plankekas- serne lægges Pladeforskallingen. Af æstetiske Grunde eller for at tætte fastsømmes undertiden trekantede Lister i Kassens Hjørner. Naar ikke det modsatte udtrykkeligt er forlangt, frem- stilles Forskallingen af uhøvlede Brædder, der ikke altid slutter helt tæt sammen; Kasser-_____________—---------------- nes Bundfuger tættes derfor ofte I------J I-------1------I med flydende Gibs. Fvq. 80. For at faa en tæt Plade- forskalling, maatte det sidst indlagte Brædt tilskæres efter det tiloversblevne Spillerum; dette undgaas ved at sømme en Blikstrimmel over Spalten (Fig. 80). En saadan Forskalling efterlader naturligvis sine Ind- tryk i Betonen, der derfor bagefter maa pudses, hvis Ud-