Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

181 sig mod de Spændinger, som en lille Afvigelse fra den pro- jekterede Hvælvingsform vilde fremkalde. Isarbroen ved Grünwald (Bayern) (Fig. 133) i), der bestaar af to Buer med 70m Spændvidde hver, har saaledes en svag Armering. Ved mindre Spændvidder vil der opstaa væsentlige Træk- spændinger, saa man nødes til at bruge store Tykkelser, hvorved Betonens Trykstyrke ikke udnyttes fuldt, og man vil da ofte med Fordel kunne reducere Tykkelsen ved at lade Jærnet optage Trækspændingerne. I saa Fald forsynes Hvælvingen hyppigst med en dobbelt Armering, der udføres ganske som ved Plader. Angaaende Beregningen henvises til Side 114. Ved Betonneringens Udførelse maa man gaa hensigts- mæssig frem for at undgaa Revner som Følge af Stillad- sets Deformation. Ved Isarbroens Bygning betonneredes først mellem Stilladsets Stolper (Fig. 134), medens Rummet over Knude- punkterne holdtes frit ved opstillede Formvægge. Man begyndte ved bægge Vederlag paa een Gang og arbejdede sig op mod Toppen. Stilladsets Formforandringer som Følge af Belastningen kunde da foregaa uden i ringeste Maade at forstyrre Betonens Hærdning. Derpaa udfyldtes Mellemrummene og ogsaa her tilstræbtes det ikke at faa lange sammenhængende Partier før nødvendigt, saaledes som Nummereringen viser* 2). Broens synlige Sider beklædes ofte med Kvadere eller støbes af en særlig Beton, der ved Behugning kommer til at ligne Sandsten eller Granit. Denne Beton maa da ved Indstampningen holdes adskilt fra det øvrige f. Eks. ved Vægge af Jærnblik. Ved stor Spændvidde eller stor Pilhøjde gør man gerne Konstruktionen lettere ved ikke at fylde op over Hvæl- *) Wayss & Freytag: Der Eisenbetonbau, 2den Udg., Side 208. — Ingeniøren 1905, Side 79. 2) Wayss & Freytag: Der Eisenbetonbau, 2den Udg, Side 204.