Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

188 Ftq.H2 midlertidige Hængsler. Han brugte 2cm tykke Blystrimler af samme Længde som Vederlagskvaderne (60—80cm) og med Bredden lig af Fugens (Fig. 142), saa at Trykresultanten ikke kunde falde udenfor Tværsnittets Kærne. Ved senere Udførelser forøgede han Bevægeligheden ved at formindske Blybredden saa vidt, at Spændingen steg indtil 10()at, hvilket næsten er Flydegrænsen (120at) for Bly- plader under disse Forhold. Virker Tryk- ket ikke centralt, vil Blyet flyde ved den overbelastede Side, saa Trykket atter centreres. Naar Blyet anbringes mellem Granitkvadere, vil Spændingen i disse være ufarlig af den ovenfor nævnte Grund (Formel 133). I enkelte Tilfælde er man gaaet endnu højere med Trykket, indtil 140at, men har saa benyttet Haardtbly med en Flydegrænse af 3—400at. Efter Afskallingen, naar Hvælvingen har sat sig, bliver Fugen udstøbt med Gementmørtel; undertiden har man dog undladt dette, men saa ogsaa holdt Trykket under 70at. Blyhængsler, der tidligere har været anvendt ved Broer af indtil 38m Spændvidde, bruges nu kun til smaa Broer. Jærnhængsler kan udføres som Bolte af Staalstøbegods hvilende i Støbejærns Stole (Fig. 143), eller blot bestaa af en konkav og en konvex F'lade lige- som Stenhængslerne. Disse Flader er hyppigst af Staalstøbegods og da enten hvilende i Støbe- jærns Stole (Fig. 144) eller støbt i eet med Stolene (Fig. 145). Undertiden har man sam- mennittet Stolene af Plader og Profiljærn. Det Tryk efter Hertzs Formel, man byder Staalstøbegodset i disse Hængsler, er meget FiylM. Fq.FF) i) Beton & Eisen 1904, Side 16.