Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

190 i Berøringspunktet (Fig. 146). Men naar den ene Bue- halvdels Endepunkter er tvungne til at bevæge sig paa disse Linier, maa dens Tyngdepunkt bevæge sig paa en Ellipse med Centrum i a. Hvis der ingen Friktion er i Hængslerne, vil Buen altsaa uvægerlig styrte ned, med mindre Tyngdepunktet ligger i Ellipsens øverste Punkt, hvor Tangenten er vandret, i saa Fald er der labil Lige- vægt, som den mindste Rystelse kan forstyrre. Ved Sten- hængsler er Friktionen stor nok til at hindre denne Be- vægelse, ved Jærnhængsler ikke, og da det øjeblikkelige Drejningscentrum, b, for flade Buer ligger tilhøjre for Tyngdepunktet, vil Bevægelsen være opadgaaende for Top- hængslet og nedadgaaende for Vederlagshængslet, som det ogsaa viste sig ved Maximiliansbrückes Nedstyrtning. Den største Spændvidde, man foreløbig er naaet til med armerede Buer, er 70m (Broen ved Grünwald); med uar- meret Beton er man oppe paa 65,5 m (Wallstrassenbrücke over Bahnhof Ulm). io. Jærnbanebroer. Af Jærnbanebroer er der i Forhold til Vejbroer endnu ikke bygget mange. Ved Jura-Simplon-Banen blev der i 1894—97 bygget en halv Snes Plade- og Bjælkebroer af indtil 5m Spændvidde1). Af større Broer skal nævnes en italiensk ved Lecco med 11,57 m Lysvidde og to franske, een ved Gennevilliers med 16m Spændvidde og een ved Viviez med 20m Spænd. En stor fransk Brokonstruktion for en smalsporet Bane, der har Gitterdragere af 30,2m Spændvidde og Bue- dragere af 33,6m Spændvidde er beskrevet i Beton & Eisen 1907, Side 38. Nogle har ment, at Rystelserne kunde løsne Forbin- delsen mellem Jærnet og Betonen, men noget saadant er x) Beton & Eisen 1903, Side 74.