Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

49 ligger indenfor de tilladelige Grænser. Hertil benyttes den kendte Formel: P P e P i P ea 07, = — i — — — ~- b F—W F— 21 (18) og det heraf fundne største Tryk maa da ikke overskride Sb. Er P: F < P ea:21, kommer der Trækspændinger i Søj- len, et Forhold, der først senere kan behandles (Side 116). Imidlertid kan man ogsaa her slaa de to Undersøgel- ser sammen ved blot at addere Leddet e:k, hvor k er Tværsnittets Kærneradius, til Nævneren i Ritters Formel* 2). Denne kommer da til at lyde: (19) Kærneradius er Forholdet mellem Tværsnittets Mod- standsmoment og Areal; k = 2I:aF. Hvis Excentriciteten varierer med Belastningens Stør- relse, er det paa Forhaand umuligt at sige, hvilken Belast- ningstilstand der er den farligste. Man nøjes da ofte med at undersøge Grænsetilfældene, nemlig største Last i For- bindelse med den samtidige Excentricitet og største Excen- tricitet i Forbindelse med den samtidige Maximallast. En Søjle, der bærer to __________________________________ Bjælker af Spændvidde L og 2 L (Fig. 18), skal altsaa undersøges for Totalbelastning paa den lange Bjælke (Excentri- a eitet —naar der ses bort 4 fra den korte Bjælkes paa bægge Bjælker (Excentricitet ZL Fty.18. Egenvægt) og for Totalbelastning a 12 ’ i) Formlen gælder kun for symmetrisk Armering; se Side 115. 2) A. Ostenfeld: Teknisk Elasticitetslære, 2den Udg. Side 444. E. Suenson: Jærnbeton. 4