Den Almindelige Botanik

Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. 91 kaldtes de tidligere »Radices«, »Rødder«. Foruden i Udseende ligne mange sikkert Rødder ogsaa deri, at de tage Næring fra Jorden; nogle faa have Rodhaar, f. Ex. Equisetum’s; helt rodløse ere: Orki- deerne CoraUorhiza og Epipogon, samt Lycopodineen Psilotuvn; lios disse 111 aa Jordstænglerne selvfølgelig optage Næring. En Form for Jordskud er den underjordiske Udløber; den ligner de vandrette Rodstokke i Henseende til Leje i Jorden, men den er meget straktlecldet, fordi den har den særlige Opgave at udbrede Planten (er »Vandreskud«), se Fig. 99 C, og den døer ofte meget hurtigt, endog i samme Væxtperiode, i hvilken den blev til, naar den har opfyldt sin Opgave, at fore Endeknoppen langt Fig. 99. Ender af underjordiske Udløbere af Stellaria nemorum [A], Chrysosple. nium alternifolium [B], Circæa luteliana [C], Agropyrum [Dj, Vicia sepium [E], Py- rola umbellata [F], Lysimachia thyrsiflora [G], ga, Tillægsknop, r, Rødder. (E.W.) bort fra Moderplant en. De hurtigst døende ere i Regelen rod- løse , undtagen i Spidsen, og Skudenden, der overvintrer, er ofte forsynet med Oplagsnæring, derfor knoldformet (Kartoffel [103 A], Trientalis europæa, Circæa alpina, Stachys palustris o. s.v. Hos Epilobium palustre have Overvintringsorgaiierne derimod Byg- ning som Løg). 73. Knolde og Løg afvige stærkt fra Rodstokkene ved deres korte og tykke Form, som skyldes den Mængde Oplagsnæring og Slim, der kan være ophobet i dem. De have især hjemme i Egne med udprægede Hviletider, fremkaldte ved Hede og Tørke (Stepper, Ørkener, Klippeterræn). I Knoldene er det Axerne, der ere