92
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige. Former.
tykke, i Løgene Bladene. Knoldene ere iøvrigt to Slags, Rod-
knolde eller opsvulmede Rødder (se S. 35—38) og Stængelknokle.
Stængelknolde ere Stængler, som ere stærkt opsvulmede, da
de rumme en stor Mængde Oplagsnæring, og i Almindelighed have
skælformede, tynde Blade; en skarp Grænse mellem dem og Rod-
stokkene gives ikke, thi ofte ere disse fortykkede og tillige korte;
de allerfleste Knolde ere tillige underjordiske (Kartoflen [103],
100 101
Fig. 100. Knudekaal (Brassica oleracea f. gonyonylodes) i | nat St. Paa den
opsvulmede Stængel sees store Bladar. (Vilmorin.)
Fig. 101. Crocus sativus. 1 er en Knold, blottet for sine Blade, saa at Blad-
arrene sees; e, Knop; B, visnet Hovedskud; a—b, Kraftknoppen. 2, en Knold i
Længdesnit; mellem Bladene a og b ligger det lange Stængelstykke; h, en tyk
Rod; c, Karstrænge. (Irmisch.)
Crocus [101], Helianthus tuberosus, Colchicum o. s.v.). Et Exempel
paa en overjordisk Stængelknold er Knudekaalen [100] og visse
Orkidéknolde [72, S. 59]. Nogle Knolde leve kun fra den ene
Sommer til den næste Vaar (f. Ex. Kartoflen, Arum maculatum,
Crocus), andre ere mangeaarige (Era/nthis hiemalis, Cyclamen,
Corydalis cava, Carum Bulbocastanum o. A.)
En loddede Knolde dannes kun af 1 Stængelled, f. Ex. Col-
chicum og Fig. 72 D; dette er Kim stænglen hos Ræddiken (Ba-