Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. 93 phanus sativus [102]), Eranthis liiemalis, Cyclamen [30, S. 22], Te- studinaria o. A. — Hos Ræddiken er Knolden ikke engang den hele Kimstængel, fordi Overhuden med de yderste Barklag ere sprængte af og paa den udvoxne Ræddike endnu kunne findes foroven paa Knolden som to nedhængende Lapper [102], — Hos Planter med knoldformet Primrod gaaer Kimstænglen, undertiden endog Dele af den over Kimbladene værende Stængel med ind i Knolddannelsen, f. Ex. Beta (S. 35), Gulerod (Baucus), Selleri (Apium), Bryonia. Fig. 102. Ræddike IRophanus sativus). A, spirende Frø; B, en Kimplante før Knolddannelsen; C, D, E: sukeessive Udviklingstrin af Knolden; Kimbladene [cot. og de af Kimknoppen frembragte Blade [f] ere tildels afskaarne. hs, Kimstænglen. 1, en af de løsnede Barkklapper. B—E i nat. St. Flerleddet er f. Ex. Knolden hos Crocus [101], Helianthus tuberosus, mange Orkideers Luftknolde [72 C, S. 59], Knudekaal [100]. Som specieliere Exempel kan anføres Kartoflen (Solanwn tubero- sum), Fig. 103. Ved Spiringen udvikles overjordiske Kimblade og et overjordisk, straktleddet Løvblad-Skud [A]; Kimbladenes og undertiden ogsaa højere stillede Blades Axelknopper udvikles til lange, tynde, med skælformede Blade beklædte Skud („Udløbere"), der søge ned i Jorden