Den Almindelige Botanik

98 Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. Dele. De i § 70 nævnte Urter dø helt og holdent efter 1ste Blom- string, og af den fleraarige Urt bortkastes ved Vegetationstidens Slutning i Regelen store Mængder af de dannede Skud, nemlig foruden Blomsterne ogsaa de Løvblade bærende Skud eller Skud- dele. Hos Træer og Buske holde Stænglerne sig paa Grund af For- ve dning s processerne faste og levedygtige og i indbyrdes For- bindelse gjemiem mange Aar; det eneste, som aar ligt regel- mæssigt bortkastes, er Bladene, dels Løv- og Blomsterbla- dene ved Vegetationstidens og Blomstringens Slutning, dels Knop- skællene ved Vegetationstidens Begyndelse. De urteagtige Planters Blade visne med Skuddene uden i Regelen at løsnes fra dem; naar de træagtige Skuds Blade falde af, efterlade de et Blad ar, i hvilket man i Regelen kan se nogle Prikker, der ere Arrene af de overskaarne Karstrænge, f. Ex. paa Træbregnernes Stamme' Hestekastaniens og andre Lov- træers yngre Grene [71 S. 58; 74 A S. 60]. Den træagtige Plante kaldes Træ, naar den har en enkelt, høj Stængel (Stamme), som først et Stykke oppe bærer Grene og de i Virksomhed værende Assimilationsorganer (har »Krone«); Busk, naar den strax ved Jorden forgrener sig. Halvbuske kaldes en Del mindre Planter, hvis i Løbet af enVæxttid dannede Stængler ikke opnaa at blive helt forvedede; de yngste Aarsskuds- dele dø regelmæssigt aarligt, saa at kun de nederste blive til- bage; f. Ex. Thymus Serpyllum, Teucrium montanum, Lavandula o. a. Læbeblomstrede i vore Klimater; ogsaa kunne her henføres de .RÄs-Arter (Hindbær, Brombær o. A.), der hvert Aar udvikle lange, golde Løvskud, som overvintre og næste Aar bringe Blom- sterskud, hvorpaa disse lange Skud helt dø bort, og f.Ex. Vaccinium Myrtillus, der har underjordiske Udløbere og livis overjordiske Skud dø efter nogle Aars Forløb. Træet optræder med to væsentlig forskjellige Fysiognomier, det ene ejendommeligt for Enkimbladede, Bregner og Cykadeer, det andet for Tokimbladede og Naaletræer, med hvilket en Række morfologiske og anatomiske Ejendommeligheder staa i Forbindelse. A. Palmetypen findes ren hos Palmer og Træbregner. Den træagtige, overjordiske, oftest kortledclecle Stængel forgrener sig ikke, men bærer en Krone af mægtige, snitdelte Blade, hvis Masse Aar efter Aar er omtrent uforandret. I Overensstemmelse hermed forøges ikke Mængden af Ledningsstrænge eller Tykkelsen af Stammen, cl. e. der findes ingen Tykkelsevæxt. Endeknoppen