Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. 99 er aaben. Der er talrige Birødder, som heller ikke voxe i Tyk- kelse. Planten kan sammenlignes med et Løg med træagtig, lang, blivende Løgkage. Til denne Type slutte Bregnetræerne sig. Lidt afvigende ere Cycadeerne; deres Fysiognomi er tildels det samme, men en svag Tykkelsevæxt findes. Mere afvigende ere de En- kimbladede, der forgrene sig, og af hvilke nogle voxe i Tykkelse; deres Blade ere enklere i Form, udelte og gjennemgaaende meget mindre. (Pandanus, Dracæna, Yucca, Aloe, Vellosia). B. Naale- og Løvtræer. Løvbladene ere meget mindre end hos A, men til Grjengjæld meget talrigere, og Stammen deler sig i en stor Mængde af Grene, hvorved Kronen kan opnaa en langt betydeligere Størrelse, der aarligt forøges. I Forbindelse med de voxende Fordringer til Stænglernes Bæreevne og til Transport af Næring staaer, at Stænglerne have en nbegrænset Tykkelsevæxt, og at Rødderne ligeledes voxe i Udstrækning’ og Tykkelse. Prim- roden er blivende og pælformet. Den forgrener sig stærkt, men Birødder udvikles ikke. Kimplanten faaer sædvanlig ligesom den 1-aarige Plante strax strakte Stængelled, og den ældre Stængel beklæder sig med Kork. Knopperne ere om Vinteren hos de fleste værnede af Knopskæl (se S. 78 ff.); kun faa have nøgne Knopper. Aarligt (i Løvspringstiden) udvikles normalt kun eet Sæt ugrenede Skud, Aarsskud, hvis nedre Ende er kjendelig paa Knopsporet (se S. 78); derefter følge Løvbladene, mellem hvilke der er længere Stængelled. En Grens Alder udfindes saaledes let ved Tælning af Knopsporene (se Forklaringen til Fig. 107); paa en mangeaarig Gren vexle regelmæssigt de kortleddede Knopspor med de straktleddede Dele af Aarsskuddene. Undtagelser fra den Regel, at kun 1 Generation af Skud udvikles, danne: a) Fyr, Berberis, Guldregn (Cytisus Laburnwn) o. A., hos hvilke to Generationer komme til Udvikling, nemlig en Generation af Dværggrene (se det følgende) foruden de forlængede Hovedskud. b) Flere af vore Løvtræer, som i fugtige og varme Somre have et nyt Løvspring i Juli—August Maaned („Skt. HansskucT), f. Ex. Bøg, Eg, Navr (Acer campestre), Ælm o. A. Dværggrene kaldes en egen Form af Skud, som findes hos flere træagtige Planter. I Modsætning til de straktleddede Lan g skud have de kun korte Stængelled og Aarsskud; i Re- gelen ere de ugrenede og leve kun faa Aar. Exempelvis kunne følgende anføres. — A. Væxten standser efter Dannelsen af et be- stemt Antal Blade. Fyrrens Naaleknipper ere Dværggrene, som, foruden de hindeagtige Knopskæl ved Grunden, kun udvikle 2— 7*