Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former.
99
er aaben. Der er talrige Birødder, som heller ikke voxe i Tyk-
kelse. Planten kan sammenlignes med et Løg med træagtig, lang,
blivende Løgkage. Til denne Type slutte Bregnetræerne sig.
Lidt afvigende ere Cycadeerne; deres Fysiognomi er tildels det
samme, men en svag Tykkelsevæxt findes. Mere afvigende ere de En-
kimbladede, der forgrene sig, og af hvilke nogle voxe i Tykkelse; deres
Blade ere enklere i Form, udelte og gjennemgaaende meget mindre.
(Pandanus, Dracæna, Yucca, Aloe, Vellosia).
B. Naale- og Løvtræer. Løvbladene ere meget mindre
end hos A, men til Grjengjæld meget talrigere, og Stammen deler
sig i en stor Mængde af Grene, hvorved Kronen kan opnaa en
langt betydeligere Størrelse, der aarligt forøges. I Forbindelse med
de voxende Fordringer til Stænglernes Bæreevne og til Transport af
Næring staaer, at Stænglerne have en nbegrænset Tykkelsevæxt,
og at Rødderne ligeledes voxe i Udstrækning’ og Tykkelse. Prim-
roden er blivende og pælformet. Den forgrener sig stærkt, men
Birødder udvikles ikke. Kimplanten faaer sædvanlig ligesom den
1-aarige Plante strax strakte Stængelled, og den ældre Stængel
beklæder sig med Kork. Knopperne ere om Vinteren hos de fleste
værnede af Knopskæl (se S. 78 ff.); kun faa have nøgne Knopper.
Aarligt (i Løvspringstiden) udvikles normalt kun eet Sæt
ugrenede Skud, Aarsskud, hvis nedre Ende er kjendelig paa
Knopsporet (se S. 78); derefter følge Løvbladene, mellem hvilke
der er længere Stængelled. En Grens Alder udfindes saaledes let
ved Tælning af Knopsporene (se Forklaringen til Fig. 107); paa
en mangeaarig Gren vexle regelmæssigt de kortleddede Knopspor
med de straktleddede Dele af Aarsskuddene.
Undtagelser fra den Regel, at kun 1 Generation af Skud udvikles,
danne: a) Fyr, Berberis, Guldregn (Cytisus Laburnwn) o. A., hos
hvilke to Generationer komme til Udvikling, nemlig en Generation af
Dværggrene (se det følgende) foruden de forlængede Hovedskud. b)
Flere af vore Løvtræer, som i fugtige og varme Somre have et nyt
Løvspring i Juli—August Maaned („Skt. HansskucT), f. Ex. Bøg, Eg,
Navr (Acer campestre), Ælm o. A.
Dværggrene kaldes en egen Form af Skud, som findes
hos flere træagtige Planter. I Modsætning til de straktleddede
Lan g skud have de kun korte Stængelled og Aarsskud; i Re-
gelen ere de ugrenede og leve kun faa Aar. Exempelvis kunne
følgende anføres. — A. Væxten standser efter Dannelsen af et be-
stemt Antal Blade. Fyrrens Naaleknipper ere Dværggrene, som,
foruden de hindeagtige Knopskæl ved Grunden, kun udvikle 2—
7*