Den Almindelige Botanik

Kap. 13. Mindre sædvanlige Former af Ernæringsskud. 113 som Cordlliorhiza, Neottia, Epipogum og Monotropa eller Snylte- planter som Orobanche [122], Lathræa, saa se vi Lysskud, hvis Farve er gullig, brunlig eller rødlig (af Bladgrønt er der intet eller lidet); som sædvanlig ere fuldstændigt ug rene de; som ikke have store, rigt udstyrede Løvblade, men tæt til Stænglen trykte, hos nogle endog meget smaa, lavbladlignende Skælblade; hvis Rodsystem er reduceret, idet Rødderne hos de fleste ere korte og svagt forgrenede eller endog helt mangle, saa at Rodstokkene maa fungere som Rødder (Coralliorhiøa og Epipogum); Monotropa har derimod stærkt forgrenede, knopdaiinende Rødder, men ingen Rod- stok [67]. Endelig afsluttes alle for Lyset fremtrædende Skud med Blomsterstande eller Blomst; det er tydeligt, at Forplant- ningen er bleven Lysskuddets eneste Funktion, og Lys- skuddene ere i Grunden kun store Blomsterstande. Cuscuta afviger noget fra dette Billede, idet den er rigt forgrenet, slyngende og og fører et helt overjordisk Liv, men ogsaa hos den er Farven gullig eller rødlig, Bladene reducerede til yderligt smaa Skæl, og Rødderne ere omdannede til Sugeorganer (Haustorier) eller mangle, hvis man ikke vil anse Sugerne for Rødder. Gaa vi til Troperne, træffe vi i de muldrige Skove nogle af de mest besynderlige Former af Snylte- og Raaddplanter, og en Række lader sig opstille fra saadanne som de nævnte europæiske Slægter ned til snyltende Arter af Rafflesiaceer og Balanophora- ceer, livor Blomsterne eller Blomsterstandene ere de eneste Lys- skud, og hvor det hele Ernæringsapparat er omdannet til yderst flue, traadlignende, rigt forgrenede Strænge, der leve skjulte i Værtplanterne (f. Ex. Rafflesia, hvor hver enkelt af de kolossale Blomster skal repræsentere en liel Plante, Pilostyles o. A.). (Se ogsaa Kapitlet om Optagelse af organisk Næring;.) Dette viser, i hvilken Grad Forekomst eller Mangel af Bl a el- g-røn t i Planten indvirker paa dens Form: Skudform, Bladform, Forgrening, Rodens Former, foruden visse anatomiske Forhold af- hænge deraf. Udviklingen er hos disse Arter gaaet tilbage fra morfologisk højt differentierede til morfologisk yderst lavt staaencle Former, og vi naa hos Blomsterplanterne ned til Former, tier staa i en lignende Modsætning til de autofyte Arter, som indenfor Thallofyterne Svampene staa til Algerne; lios hine de plumpe, enkle Legemer og de traadformede Ernæringsorganer af overalt næsten samme Formforhold, hos disse en uendelig Formrigdom og Variation i Forgrening [Fig. S. 8 og 11—13]. Almindelig Botanik. 3. Udg. 8