Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 13. Mindre sædvanlige Former af Ernæringsskud.
113
som Cordlliorhiza, Neottia, Epipogum og Monotropa eller Snylte-
planter som Orobanche [122], Lathræa, saa se vi Lysskud, hvis
Farve er gullig, brunlig eller rødlig (af Bladgrønt er der intet
eller lidet); som sædvanlig ere fuldstændigt ug rene de; som ikke
have store, rigt udstyrede Løvblade, men tæt til Stænglen trykte,
hos nogle endog meget smaa, lavbladlignende Skælblade; hvis
Rodsystem er reduceret, idet Rødderne hos de fleste ere korte og
svagt forgrenede eller endog helt mangle, saa at Rodstokkene maa
fungere som Rødder (Coralliorhiøa og Epipogum); Monotropa har
derimod stærkt forgrenede, knopdaiinende Rødder, men ingen Rod-
stok [67]. Endelig afsluttes alle for Lyset fremtrædende Skud med
Blomsterstande eller Blomst; det er tydeligt, at Forplant-
ningen er bleven Lysskuddets eneste Funktion, og Lys-
skuddene ere i Grunden kun store Blomsterstande. Cuscuta afviger
noget fra dette Billede, idet den er rigt forgrenet, slyngende og
og fører et helt overjordisk Liv, men ogsaa hos den er Farven
gullig eller rødlig, Bladene reducerede til yderligt smaa Skæl, og
Rødderne ere omdannede til Sugeorganer (Haustorier) eller mangle,
hvis man ikke vil anse Sugerne for Rødder.
Gaa vi til Troperne, træffe vi i de muldrige Skove nogle
af de mest besynderlige Former af Snylte- og Raaddplanter, og en
Række lader sig opstille fra saadanne som de nævnte europæiske
Slægter ned til snyltende Arter af Rafflesiaceer og Balanophora-
ceer, livor Blomsterne eller Blomsterstandene ere de eneste Lys-
skud, og hvor det hele Ernæringsapparat er omdannet til yderst
flue, traadlignende, rigt forgrenede Strænge, der leve skjulte i
Værtplanterne (f. Ex. Rafflesia, hvor hver enkelt af de kolossale
Blomster skal repræsentere en liel Plante, Pilostyles o. A.). (Se
ogsaa Kapitlet om Optagelse af organisk Næring;.)
Dette viser, i hvilken Grad Forekomst eller Mangel af Bl a el-
g-røn t i Planten indvirker paa dens Form: Skudform, Bladform,
Forgrening, Rodens Former, foruden visse anatomiske Forhold af-
hænge deraf. Udviklingen er hos disse Arter gaaet tilbage fra
morfologisk højt differentierede til morfologisk yderst lavt staaencle
Former, og vi naa hos Blomsterplanterne ned til Former, tier staa
i en lignende Modsætning til de autofyte Arter, som indenfor
Thallofyterne Svampene staa til Algerne; lios hine de plumpe,
enkle Legemer og de traadformede Ernæringsorganer af overalt
næsten samme Formforhold, hos disse en uendelig Formrigdom og
Variation i Forgrening [Fig. S. 8 og 11—13].
Almindelig Botanik. 3. Udg. 8